Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I denne sommer-sæson fra den 15. juni til den 15. august vil København få besøg af omkring 200.000 Airbnb-gæster fra hele verden. Da hvert Airbnb besøg i gennemsnit omfatter knap tre turister ad gangen, svarer det til 65.000 udlejninger i den danske hovedstad, skriver TrendsAndTravel.dk.

Gæsterne vil i gennemsnit blive i seks dage (fem overnatninger) og sikre de københavnske Airbnb værter en indtjening på 92 millioner kroner. Ifølge data fra Airbnb vil københavnske boliger i denne sommer blive udlejet for i gennemsnit 930 kroner pr. overnatning.

I sommeren 2018 besøgte 443.000 Airbnb gæster Danmark.

Silkeborg hæver loftet for Airbnb-udlejning

Silkeborg Kommune har besluttet at hæve grænsen for korttidsudlejning af helårsboliger fra 70 til 85 dage om året. Beslutningen kommer trods kritik fra HORESTA, der har advaret om konsekvenserne for konkurrencen med hotellerne.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Vismænd: Airbnb presser boligpriserne i København

Korttidsudlejning gennem Airbnb bidrager til stigende boligpriser i København, viser en ny rapport fra Det Økonomiske Råd. Omfanget af udlejningen er samtidig væsentligt større end i flere andre europæiske storbyer.

Log ind