Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I Dansk Folkeparti undrer vi os over, at der igen kom en ny regering i Danmark, som reelt nedprioriterer turismens betydning for Danmark, skriver Hans Kristian Skibby folketingsmedlem (DF), erhvervspolitisk ordfører, i et debatindlæg i Nordjyske Stiftstidende.

”Hvornår får vi et regeringsflertal, som vælger at rette fokus på det kæmpe vækstpotentiale, som hele turismeerhvervet kan byde på? Såfremt vi altså fra politisk side giver dem øget styrke og opbakning! Der mangler kort sagt en turismeminister på ministerholdet - og et ministerium, som vil sætte blinkende neonlygter på udvikling af endnu flere danske arbejdspladser indenfor området”, skriver DF-politikeren.

Alle undersøgelser viser klart, at vi her i Danmark kan få langt mere vækst og omsætning ud af den samlede turismeerhverv, fortæller Hans Kristian Skibby.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Ny superattraktion i København går ind i næste fase

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum tager næste skridt med en arkitektkonkurrence. Museet forventer omkring 383.000 årlige besøgende, og vinderen af konkurrencen skal findes i maj 2027.

Log ind