Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den Røde Cottage ligger både idyllisk og lidt hemmeligt nord for København. Det var her, Anita Klemmensen seks år i træk trak en Michelinstjerne ud i skoven. Og de ambitioner er det nye hold ikke blege for at matche, skriver MigOgKbh.dk.

I marts sidste år rykkede køkkenchef Simon Lerche og restaurantchef Morten Magh nemlig ind i ‘den røde’, og selvom de allerede er kommet flyvende fra start, så går de all-in på at løfte niveauet endnu et hak.

“Vi har et klart mål om at levere på et konstant højt niveau på Den Røde Cottage. Det er vores løfte til gæsterne og det, der skal til for, at vi kommer tilbage i Michelins nordiske guide. Når jeg ser på det første år, synes jeg, at vi allerede er kommet langt. Skridt for skridt har vi fornyet og udviklet restauranten fra det høje niveau, vi overtog,” siger Simon Lerche.

Danske topplaceringer på World’s 50 Best styrker gastroturismen

Tre restauranter fra hovedstadsområdet har fået placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Ifølge HORESTA kan den internationale anerkendelse tiltrække flere turister til Danmark og skabe omsætning i både hotelbranchen og det øvrige oplevelseserhverv.

Dansk gastronomi i verdensklasse: Alchemist kåret som verdens tredje bedste restaurant

Tre danske restauranter har i nat sikret sig flotte placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Alchemist er kåret som verdens tredje bedste restaurant, mens Kadeau indtager en imponerende ottendeplads og Jordnær er nummer 40. Det er en anerkendelse, der styrker Danmarks position som gastronomisk rejsemål, lyder det fra HORESTA.

Esbjerg får 50 nye hotelsuiter og gastronomisk satsning

Claus Sørensen Ejendomme planlægger omkring 50 hotelsuiter, konferencefaciliteter og gastronomi i Esbjerg. Allan Nielsen, tidligere direktør for Hotel Britannia og Schackenborg Fonden, skal udvikle konceptet og stå i spidsen for driften.

Log ind