Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den franske hovedstad Paris vil sagsøge boligudlejningsportalen Airbnb for 93 millioner kroner, skriver DR.

Boligejere i Paris kan maksimalt udleje deres hjem 120 dage om året og skal samtidig registrere sig som virksomhedsejere samt påføre et registreringsnummer på enhver reklame. Og ifølge franskmændene er det altså ikke sket i minimum 1.000 tilfælde, skriver BBC.

Ifølge fransk lovgivning kan sådanne overtrædelser straffes med bøder på op til 93.000 kroner per reklame. Ifølge Airbnb er reglerne i Paris ineffektive og i modstrid med europæisk lovgivning.

Læs hele historien her.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter

Københavns Kommune har som den første kommune i Danmark besluttet at forbyde reklamer for flyrejser, krydstogter og nye benzinbiler på kommunale arealer. Forbuddet omfatter blandt andet busstoppesteder og reklamesøjler.

Bestseller-ejer køber lufthavnsbygninger i Aarhus

Anders Holch Povlsens selskab Heartland køber bygninger og arealer i Aarhus Airport for 90 mio. kr. Handlen skal styrke lufthavnens økonomi, mens de tre ejerkommuner fortsat står for driften og udviklingen.

Log ind