Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Zleep Hotels er nu klar til at gøre debut i det sydlige Europa. Kædens tyske medejer, Deutsche Hospitality, har netop offentliggjort, at de åbner det første Zleep hotel på spansk jord, og dermed indtager Zleep Hotels for alvor det internationale hotelmarked. Hotellet bliver et lufthavnshotel med adresse i Madrid. Zleep Hotel Madrid Airport åbner i 2021.
”Der er sket meget i Zleep, siden vi åbnede det første hotel tilbage i 2003. Med et dedikeret team af medarbejdere er det lykkedes os at blive et succesfuldt hotelbrand i Skandinavien”, fortæller CEO i Zleep Hotels Peter Haaber og tilføjer: ”Vi glæder os meget til at åbne hotel i Spanien og dermed bevæge os ind på et nyt, spændende marked”.
Zleep Hotel Madrid Airport får adresse i nærheden af den spanske hovedstads internationale lufthavn og kongrescenteret Principe Felipe Congress Centre. Hotellet får 280 værelser.
Også den tyske hoteloperatør, Deutsche Hospitality, ser frem til at udvide deres repertoire af hoteller i Spanien, og ser her Zleep Hotels som en rigtig god mulighed for at få et endnu større fodfæste:
”Spanien er et enormt attraktivt marked for os. Her er potentialet stort for både resorter og limited-service hoteller. Zleep komplimenterer vores portefølje af hotelbrands, og sikrer at vores gæsteskare også kan tilgå hoteller i limited-service sektoren, hvor kvalitet, service og design kan fås til attraktive priser”, fortæller CEO i Deutsche Hospitality Thomas Willms.
Deutsche Hospitality har i forvejen ét hotel på spansk grund. Hotellet er det 5-stjernede Steigenberger Hotel & Resort Camp de Mar på Mallorca. Der er dog ingen tvivl om, at efterspørgslen for Zleeps hotelprodukt også vil vinde indpas:
”Vi er overbeviste om, at Zleep Hotels vil finde mange nye hotelfans på det spanske marked. Hotelfans der værdsætter design, kvalitet og bæredygtige løsninger”, fortæller Robert Boller, Managing Director i Zleep Hotels.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Bakken nærmer sig ny sæsonrekord
25-08-2026
-
Debat: HORESTA efterlyser at blikket på gastroturismen fastholdes
25-08-2026
-
Ny rapport stiller spørgsmål ved overturisme
25-08-2026
-
HORESTA: Byretsdom sætter vigtigt fokus på ulovlige skyggehoteller
25-08-2026
-
Copenhagen Marriott får ny direktør efter fem år
25-08-2026
-
Tidligere Ørsted-kontorer kan blive til hotel
25-08-2026
-
Jyllandsakvariet udvider efter markant gæstestrøm
25-08-2026
-
Nyt partnerskab skal løfte turismen i Køge
25-08-2026
-
Internationalt: Saudi-Arabien investerer 45 mia. kr. i forlystelsesparker
25-08-2026