Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Som et led i Jespers Torvekøkkens strategiske arbejde med FN’s verdensmål nr. 12, som omhandler ansvarligt forbrug og produktion, har de investeret i et komposteringsanlæg, skriver GreenKey.dk.

Når Jespers Torvekøkken reducerer bioaffald på denne måde spares der på CO₂ regnskabet ved ikke at transportere store mængder af affald.

I anlægget samles alt bioaffald, såsom madrester, aftørringspapir og andre komposterbare produkter. Disse bliver herefter processeret i et specielt komposteringsanlæg, som med den optimale temperatur, fugtighed og andel af mikroorganismer sikrer de bedste kompostforhold. Det kan nemlig være en omstændig proces at kompostere, men med anlægget reduceres deres bioaffald med op til 90 pct. på kun ét døgn.

HORESTA: Nye krav til takeaway rummer flere spørgsmål end svar

Fra 12. februar 2027 skal virksomheder med takeaway give gæsterne mulighed for at få mad og drikke i deres egne beholdere. Men branchen mangler stadig klare svar på, hvordan kravet Bring Your Own (BYO) skal fungere i praksis. HORESTA frygter, at virksomhederne ikke får mulighed for at afvise emballage, der kan bringe fødevaresikkerheden i fare.

BDO inviterer til webinarer: Få styr på markedsføring og klimamål

Nye regler for grøn markedsføring og stigende krav til virksomheders klimamål kan få betydning helt ind i jeres daglige drift. BDO inviterer nu til to webinarer, der giver virksomheder et praktisk overblik over nye krav til markedsføring og klimamål. Webinarerne er gratis. Skal du med?

Log ind