Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Med udsigt over hele Aarhus kan fremtidige gæster nu booke sig ind i Aarhus´ største hotelværelse, da Hotel Royal har bygget en 160 m2 stor penthouselejlighed på 4. sal i det ikoniske hotel på Store Torv.
Hotel Royal er kendt for at huse de store kunstnere og sangere, når de besøger Jylland, og den nye hotellejlighed er også tiltænkt en rolle i den forbindelse.
”Vi oplever, at de store navne ofte rejser med hele deres familie, og de efterlyser derfor en overnatningsmulighed, hvor der er plads til at være familie med gode muligheder for børnene. Det har vi skabt nu, da der i lejligheden er værelser til børnene, hjemlig hygge i stuen og masser af plads til hele familien. Desuden har lejligheden en privat indgang, så kunstnerne kan gå til og fra lejligheden, uden at blive bemærket, og den diskretion ved vi, at gæsterne sætter pris på,” fortæller Lilian Lenbroch, hotelmanager Hotel Royal.
En anden målgruppe er erhvervsfolk, som er på lidt længere besøg i Aarhus og har behov for god plads, og mulighed for at have gæster på besøg, så derfor håber man hos Hotel Royal, at det lokale erhvervsliv vil benytte sig af den nye mulighed.
”Flere og flere forretningsrejser inkluderer hele familien, og det er der god plads til i den nye lejlighed. Det er attraktivt for mange at have adgang til et helt hjem, og vi har fx allerede bookinger fra norske familier, som vil bo to familier sammen i lejligheden, og de finder det attraktivt, at de selv kan lave mad i lejlighedens køkken. De vil gerne have hotelservice og mulighed for at spise godt i restauranten, men samtidig også plads til privatliv,” fortæller Lilian Lenbroch.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA: Rekordår for beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen
24-02-2026
-
Strawberry udpeger ny HR-direktør: Har tidligere arbejdet i Danmark
24-02-2026
-
HORESTA bakker op om ensartede affaldsregler
24-02-2026
-
Dansk Folkeparti vil skrotte kildesortering efter debat om affaldsgebyrer
24-02-2026
-
Brøchner Hotels åbner suitekoncept i Carlsberg Byen
24-02-2026
-
HORESTA: En hovedstad må gerne kunne høres
24-02-2026
-
Historisk herregårdshotel til salg for 27 mio. kr.
24-02-2026