Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Normalt forbinder vi Michelin-stjernerne med restauranter. Men turistattraktioner kan også få dem, og to århusianske attraktioner har fået fornemste bedømmelser i den grønne Michelin-guide. Både Den Gamle By og Moesgaard Museum har fået tre stjerner, skriver Århus Stiftstidende.

For Moesgaard Museum er det et trin op ad rangstigen. Museet har tidligere haft to stjerner, men har nu fået pladen fuld med den sidste af de maksimale tre stjerner, som guiden uddeler.

Den Gamle By får ny visuel identitet

Den Gamle By i Aarhus har fornyet sin visuelle identitet for første gang siden 1997. Samtidig introducerer museet det nye slagord ”mærk historien”, som skal understøtte ambitionen om at gøre historien relevant for nutidens gæster.

Aarhus skal finde gæster til 1.000 nye hotelværelser

Hotelkapaciteten i Aarhus står foran en stigning på godt 30 pct. med næsten 1.000 nye værelser. Hotellerne mærker endnu ikke en markant skærpet konkurrence, men både branchen og VisitAarhus har øget fokus på at tiltrække flere gæster til byen.

Log ind