Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den bornholmske påske har været kendetegnet ved sol og masser af gæster. Faktisk har der været flere gæster i påsken end nogensinde før. Sådan lyder det fra direktøren for Destination Bornholm til TV2 Bornholm.

Og formanden for Horesta Bornholm har fået samme tilbagemelding fra sine medlemmer.

”Vi ligger helt i toppen. Jeg tror nok, det er det bedste år nogensinde”, siger Benny Schou, formand for Horesta Bornholm.

Læs hele historien og se indslaget med Benny Schou her.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter

Københavns Kommune har som den første kommune i Danmark besluttet at forbyde reklamer for flyrejser, krydstogter og nye benzinbiler på kommunale arealer. Forbuddet omfatter blandt andet busstoppesteder og reklamesøjler.

Bestseller-ejer køber lufthavnsbygninger i Aarhus

Anders Holch Povlsens selskab Heartland køber bygninger og arealer i Aarhus Airport for 90 mio. kr. Handlen skal styrke lufthavnens økonomi, mens de tre ejerkommuner fortsat står for driften og udviklingen.

Log ind