Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Radisson Collection Hotel, Royal Copenhagen, har indgået en samarbejdsaftale, som giver hotellet mulighed for at tilbyde sine gæster en cykel til sightseeing i hovedstaden. Ovenikøbet i en god sags tjeneste.

Cyklerne er nemlig udviklet af b’fair, som kombinerer høj kvalitet og æstetik med en stærk CSR-profil. For hver solgt cykel donerer b’fair således et års skolegang samt et dagligt måltid til et barn i Bangladesh.

Men historien om de nye cykler har endnu et twist. Cyklerne er nemlig designet af Tobias Jacobsen, der er barnebarn til Arne Jacobsen, den verdensberømte arkitekt, som i sin tid tegnede Royal-hotellet.

General manager på hotellet, Brian Gleeson, er begejstret for det nye samarbejde.

“Det er en smuk historie, at vi på én og samme tid kan forbedre gæsteoplevelsen, støtte et rigtig godt formål og fortsætte designudviklingen af vores hotel gennem Tobias Jacobsens arbejde”, siger Brian Gleeson.

Tre priser hædrer restaureringen af Cirkusbygningen

Restaureringen af Cirkusbygningen er blevet hædret med tre priser på én uge. Bygningen har modtaget Københavns Kommunes Bygningspræmiering 2026, Publikumsprisen 2026 og Farveprisen 2026 for arbejdet med at bevare og genskabe det historiske hus.

København siger nej til nye hoteller i Middelalderbyen

Et flertal på Københavns Rådhus vil stoppe nye hoteller i Middelalderbyen af hensyn til hverdagslivet og frygt for overturisme. HORESTA kritiserer beslutningen og efterlyser individuelle vurderinger af projekterne.

Log ind