Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Et nyt fransk brasserie og restaurant åbner snart på Strandvejen i Aarhus. Det er en af Aarhus’ kendte restauratører, som er tilbage igen efter godt et års pause fra restaurationsbranchen. Det er Jürgen Frühwirth, skriver AarhusUpdate.dk.

Manden bag flere succes-restauranter i Aarhus, herunder Restaurant Sechzehn, Centralværkstedet, Smedjen, Restaurant SANS og No16. Sidste år solgte han aktiviteterne, da han fik et godt tilbud, som han ikke kunne sige nej til.

Men på grund af en konkurrenceklausul har han holdt pause. Tiden har han brugt til at rejse rundt i verden og få ny inspiration. Navnet på Frühwirths nye sted bliver, Früd – Restaurant & Brasserie.

Aarhus sænker afgiften på udeservering

En ny budgetaftale for Aarhus Kommune skal sænke restauratørernes udgifter til udeservering og gøre restauratørernes kontakt med kommunen enklere. Samtidig skal hurtigere sagsbehandling og en ny indgang til kommunen gøre det lettere at drive restaurant i byen.

HORESTA: Nu gør Aarhus det billigere at skabe liv i byen

Aarhus’ restauranter og caféer kan se frem til lavere afgift på udeservering og enklere kontakt med kommunen. Et enigt byråd har netop indgået budgetaftalen for 2027, som styrker rammerne for byens restaurationsliv. HORESTA kalder den en vigtig investering i Aarhus som restaurant- og turismeby.

Log ind