Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I sidste uge stemte Europa-Parlamentet for et budget, der har til formål at gøre turismen endnu ’grønnere’. I budgettet er intet mindre end 300 mio. euro sat af til initiativet.

Hensigten er samtidig at styrke og understøtte et af de erhverv, som har det største potentiale for at øge beskæftigelsen i EU-landene.

Beslutningen glæder Jens Zimmer Christensen, som både er formand for HORESTA og fra den 1. januar formand for den europæiske fællesorganisation for hoteller og restauranter, HOTREC med 44 medlemmer fra 30 lande.

”Der er ingen tvivl om, at 300 mio. euro kan gøre en kæmpe forskel på den grønne dagsorden i vores erhverv. Og det er også nødvendigt, for den bæredygtige dagsorden vil kun kom til at fylde mere og mere de kommende år. I turismen lever vi blandt andet af miljøansvar og store naturoplevelser, og disse nye ressourcer skal være med til at sikre, at vi også har stærke, grønne turismedestinationer at tilbyde rejsende i de næste mange, mange år”, siger Jens Zimmer Christensen.

HORESTA: Nye krav til takeaway rummer flere spørgsmål end svar

Fra 12. februar 2027 skal virksomheder med takeaway give gæsterne mulighed for at få mad og drikke i deres egne beholdere. Men branchen mangler stadig klare svar på, hvordan kravet Bring Your Own (BYO) skal fungere i praksis. HORESTA frygter, at virksomhederne ikke får mulighed for at afvise emballage, der kan bringe fødevaresikkerheden i fare.

To bookinggiganter sidder på 85 pct. af OTA-markedet

Booking Holdings og Expedia Group står tilsammen for 85,4 pct. af OTA markedet i Europa. Samtidig viser en ny analyse, at OTA bookinger fylder mere end for 12 år siden, mens andelen af direkte hotelbookinger er faldet.

BDO inviterer til webinarer: Få styr på markedsføring og klimamål

Nye regler for grøn markedsføring og stigende krav til virksomheders klimamål kan få betydning helt ind i jeres daglige drift. BDO inviterer nu til to webinarer, der giver virksomheder et praktisk overblik over nye krav til markedsføring og klimamål. Webinarerne er gratis. Skal du med?

Log ind