Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Et nyt madlaboratorium i Vejle er det første af sin slags i Danmark, og trækker blandt andet på erfaringer fra de andre nordiske lande, der har haft lignende kulinariske laboratorier i flere år. Det skriver Mikropol Vejle, der også kan fortælle at den mangeårige leder af Danmarks kokkelandshold, Per Mandrup, skal stå i spidsen for det nye gastronomiske laboratorium.

”Gastronomer og fødevareproducenter vil få adgang til vores viden, ligesom de kan vælge mellem en masse kursusmuligheder, hvor jeg og andre madeksperter vil agere inspirerende medspillere i virksomhedernes arbejde med at udvikle nye og spændende madprodukter,” siger Per Mandrup.

Borgmester Jens Ejner Christensen er begejstret for det nye laboratorium.

”At det er lykkedes at få den tidligere leder af kokkelandsholdet til at stå i spidsen for Vejles nye madlaboratorium, vidner om de høje ambitioner, vi har på fødevareområdet, og jeg håber, at fødevarevirksomheder fra nær og fjern vil få smag for mulighederne i Culinary Institute by VejleErhverv. De er lige til at sætte tænderne i,” siger han.

Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København

Eric Kragh Vildgaard og Tina Kragh Vildgaard, der står bag den trestjernede Michelinrestaurant Jordnær i Gentofte, åbner vinbaren Sève i København i april 2027. Det nye sted kombinerer vinbar og restaurant med plads til omkring 30 gæster.

Nye kokkeprofiler: Bedre match mellem uddannelse og virksomhed

Nye profiler på kokkeuddannelsen gør det lettere at uddanne elever med afsæt i virksomhedens køkken og produktion. Det giver tydeligere rammer for oplæringen og færre krav om udstationering – samtidig med at kokkeuddannelsens faglighed fastholdes.

Log ind