Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

De første måneder af turistsæsonen 2018 har overrasket positivt, skriver Jydske Vestkysten. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, og også turismekoordinatori Billund Lea Bennedsens egne undersøgelser peger i samme retning.

”Vi er kommet godt i gang med 2018. Antallet af overnatninger ser allerede flot ud med en stigning på 4,67 procent, hvis man tager perioden januar til april og sammenligner med året før”, siger Lea Bennedsen.

Denne gang skyldes stigningen danske turister, hvor der er en flot stigning på 6,86 pct. i forhold til året før. Det plejer ellers at være de udenlandske turister, der trækker tallene i vejret.

”Det er rigtig interessant, og det overraskede mig faktisk lidt. Det kan skyldes flere ting - også mange små ting, der spiller sammen. For eksempel faldt påsken sidst i marts i år, og Legoland åbnede allerede den 24. marts, hvor det vist var den 4. april sidste år, og så har vi haft et mildt forår og en fantastisk maj”, siger Lea  Bennedsen.

Se også

Hotel Hesselet får nyt liv med japansk restaurant og historien i behold

Hotel Hesselet i Nyborg er i gang med en omfattende fornyelse, der skal bringe det knap 60 år gamle hotel ind i en ny tid uden at give slip på stedets særlige historie. Et af de mest markante nye kapitler bliver Restaurant Hi, hvor nordisk gastronomi, japansk inspiration og bare 20 pladser skal danne rammen om en ny restaurantoplevelse.

Museum får 63 millioner til ny udstilling

Danmarks Jernbanemuseum i Odense har fået 63 mio. kr. til en ny udstillingsbygning, der skal stå klar i 2030. Investeringen følger efter et rekordår, hvor museet havde 107.000 gæster.

Log ind