Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Havreholm slot er blevet købt af rigmanden Henrik Frederiksen og skal nu gennemrestaureres. Henrik Frederiksen, der blev mangemillionær på salget af Matas butikker, har tidligere købt Hotel Bretagne i Hornbæk, som han har gennemrenoveret fra a til z, og som åbnede sidste år.

Overtagelsen sker pr. 1. oktober i år, og slottet forventer at holde lukket op til to år for fuldstændig renovering. Alle arrangementer indtil da afholdes uændret

For Henrik Frederiksen er købet af Havreholm Slot ikke bare en passiv investering i en allerede etableret kursusejendom. Tværtimod. Slottet skal indrettes som et smukt landsted med topmoderne rammer. Kunst og antikviteter vil til den tid yderligere bidrage til det samlede indtryk. Henrik Frederiksen restaurerer slottet sammen med sin hustru Susanne Risom, der er uddannet kunsthistoriker og som driver "Galleriet Hornbæk".

Lars Larsen Group udvider med konferencecenter

Lars Larsen Group styrker sin position inden for møder, konferencer og events med opkøbet af Gubsø Garage i Silkeborg. Konference- og eventcenteret bliver en del af koncernens voksende portefølje af hoteller, restauranter og mødefaciliteter.

Fynsk hotel hædret i international guide

Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference har opnået en høj placering i en international hotelguide. Særligt service og beliggenhed fremhæves i bedømmelsen.

Odense godkender stor hoteludvidelse

Et flertal i Odense Byråd har sagt ja til en ny hotelfløj ved Odense Congress Center. Projektet skal styrke kapaciteten til konferencer og events.

Log ind