Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Local Cooking Sønderjylland er en regional restaurantkonkurrence, hvor de bedste kokke i Sønderjylland dyster om at blive kåret med ”Årets Sønderjyske Ret”, og ikke mindst om at gå videre til den store nationale kokkedyst i Århus i september.
Souschef Kevin Hansen og kokkeelev Philip Dohn Sørensen fra Restaurant Schack på Schackenborg Slotskro kunne i forbindelse med arrangementet træde op på det øverste trin på sejrsskamlen.
I et tæt opgør med Remi Cazelles Mandrup fra Tyrstrup Kro, Martin Grabe fra Hotel Norden og Rasmus Sivebæk Lodahl fra Restaurant Ø bedømte dommerpanelet bestående af Rainer Gassner, fra Michelin restaurant Ti Trin Ned, Povl Lønberg fra Danske Madpublicister, Annelise Madsen fra Løvtrup og Knud Hansen fra Sydvestjyske Smagsoplevelser de fire finalister indenfor seks parametre, og da pointene blev lagt sammen havde Kevin Hansen og Philip Dohn Sørensen fra Restaurant Schack vundet.
Med deres ”Lokal sommerbuk med asparges og egne urter” formåede restaurant Schack at skabe den mest interessante kulinariske smagsoplevelse baseret på lokale råvarer. Hele 75 pct. af rettens ingredienser har sin oprindelse i Sønderjylland.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Uventet millionarv overrasker sjællandsk museum
30-10-2026
-
Silkeborg hæver loftet for Airbnb-udlejning
30-10-2026
-
Tysk investor vil bygge hotel til 150 mio. kr. på Rømø
30-10-2026
-
Internationalt: Tre norske turistmål indfører ny turismeskat
30-10-2026
-
To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København
30-10-2026
-
Skatteminister vil undersøge afgifter på autocampere
30-10-2026
-
Mere beskyttet natur kan bidrage med milliarder til turismen
30-10-2026