Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

”Det giver os en masse bøvl i forhold til styrelser, skat osv., hvis en af vores medarbejdere f.eks. mister sin opholdstilladelse i Danmark. Og det skal vi selv finde ud af,” fortalte topchef i ISS Danmark, Flemming Bendt, på årets folkemøde.

Derfor har rengøringsgiganten taget konsekvensen og bruger nu en robot, der sørger for at spamme de offentlige myndigheder med breve om ISS-medarbejdernes arbejdstilladelser.

”Vi har simpelthen en robot, hvor vi lægger de data ind, vi kender, og når så en dato nærmer sig, så kontakter den selv de her styrelser og myndigheder. Så vi spammer lige nu nogle af de her offentlige myndigheder og styrelser med alle de her breve, som vi har en robot til at sende. Det er lidt tarveligt, og det skaber ikke specielt meget værdi – men det er ligeså meget også for at provokere,” fortalte Flemming Bendt.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Log ind