Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Horsens Statsfængsel lukkede i 2006 og genåbnede i 2012 som eventstedet Fængslet. Et sted med både overnatning, café, et fængselsmuseum, iværksætteri og erhvervsudleje, mange forskellige former for koncerter og arrangementer, kunst- og kulturfestivaler og erhvervskonferencer.

Det nye projekt hedder Vestsalen. Helt konkret sker etableringen af salen ved, at facaden i FÆNGSLET’s vestlige fløj åbnes op, og en boks med et stort multianvendeligt rum skydes ind.

A.P.Møller Fonden bidrager til Vestsalen med 40 mio. kr., og Realdania har samlet støttet forundersøgelser og etableringen af den nye sal med 40 mio. kr. 

Samlet set bliver Vestsalen på cirka 1.200 m2 og kan rumme op imod 1.300-1.400 gæster.

Lars Larsen Group udvider med konferencecenter

Lars Larsen Group styrker sin position inden for møder, konferencer og events med opkøbet af Gubsø Garage i Silkeborg. Konference- og eventcenteret bliver en del af koncernens voksende portefølje af hoteller, restauranter og mødefaciliteter.

Fynsk hotel hædret i international guide

Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference har opnået en høj placering i en international hotelguide. Særligt service og beliggenhed fremhæves i bedømmelsen.

Log ind