Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Vores gæster søger ofte en god oplevelse med et godt værtskab. Det siger direktør for samarbejdsorganisationen Small Danish Hotels, Jørgen Christensen, til Standby.dk.
På årsbasis har de foreløbig 78 medlemmer af hotelkæden cirka 1,3 millioner overnatninger på deres i alt 4.000 værelser. Danskere udgør langt over halvdelen af de årlige gæster hos Small Danish Hotels fulgt af nordmænd, hollændere, svenskere og tyskere. Alene i juni, juli og august i år har kæden, hvis medlemmerne omsætter for cirka 1,3 milliarder kroner om året, set en fremgang i antal danske gæster på 70 procent.
Medlemmerne mangler dog flere kvalificerede hænder fortæller direktøren for Small Danish Hotels:
”Vores medlemmer har overenskomster og engagerede medarbejdere – men en af de største udfordringer er at få fagudlært personale i navnlig ydreområderne, hvor der blandt andet er kamp om kokkene,” siger Jørgen Christensen og tilføjer, at hotelkæden godt kunne tænke sig flere byhoteller som medlemmer.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Turismerekord i juli: HORESTA peger på flere årsager bag
11-09-2026
-
Guldsmeden Hotels er tilbage i Aarhus
11-09-2026
-
Flammen frygter skæv konkurrence fra takeaway efter momsnyt
11-09-2026
-
Hotel Faaborg Fjord går efter 50.000 gæster efter kåring
11-09-2026
-
Den Gamle By får ny visuel identitet
11-09-2026