Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Regeringen vil øremærke 40 millioner kroner over fire år til at løfte dansk gastronomi. Det er en del af regeringens finanslovsudspil, som bliver fremlagt torsdag.

Nyheden er blevet taget godt imod ved GastroNorth, som er et samarbejde mellem ti gourmetrestauranter i Nordjylland. Samarbejdet er blevet indgået med en klar ambition om at få Michelinstjerner til Nordjylland.

Redaktøren for Den Danske Spiseguide, Bent Christensen, tror på, at Nordjylland har potentiale for at få en eller flere stjerner.

”Nordjylland har nogle af landets bedste råvarer tilgængelige – blandt andet fisk, skaldyr, vildt og bær. Der er kreativitet i køkkenet hos de bedste restauranter, der er faglig dygtighed – og så er der ambitioner og konkurrenceforhold”, siger Bent Christensen.

Se indslaget fra TV2 Nord her.

Rødvig Kro & Badehotel henter ny køkkenchef

Jesper Nielsen er tiltrådt som køkkenchef på Rødvig Kro & Badehotel. Han kommer med erfaring fra internationale Michelinrestauranter og flere års drift af Egn Boutique Hotel & Restaurant på Møn.

Jesper Koch overtager historisk hotel på Als

Hotel Baltic i Høruphav genåbner i marts 2027 med Jesper Koch som ny forpagter. Den kendte kok og restauratør vil udvikle hotellet med fokus på gastronomi, selskaber og personligt værtskab.

Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København

Eric Kragh Vildgaard og Tina Kragh Vildgaard, der står bag den trestjernede Michelinrestaurant Jordnær i Gentofte, åbner vinbaren Sève i København i april 2027. Det nye sted kombinerer vinbar og restaurant med plads til omkring 30 gæster.

Log ind