Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Når Danmark 30. og 31. august er værter for fødevaretopmødet World Food Summit, skal der skabes verdensomspændende løsninger på de globale fødevareudfordringer. Og her har Danmark som absolut foregangsland mulighed for at bygge bro til nye løsninger, skriver Jakob Ellemann-Jensen (V) på Altinget.

”Det internationale fødevaretopmøde World Food Summit skal påvirke dagsordenen i forhold til de store problemer på fødevareområdet, som verden står overfor. Vores mål er at mobilisere lande, virksomheder og organisationer i hele verden”, skriver han, og fortsætter:

”Topmødet tager blandt andet fat på konsekvenserne af urbanisering, som udfordrer verdens fødevaresystemer. Det påvirker den enkeltes forhold til mad i den bredeste forstand, herunder viden om, hvor maden kommer fra, og hvordan den produceres.”

I hans indlæg giver han også sit syn på gastronomien, fødevaresikkerhed, madspild og meget mere. Læs det hele her.

Jesper Koch overtager historisk hotel på Als

Hotel Baltic i Høruphav genåbner i marts 2027 med Jesper Koch som ny forpagter. Den kendte kok og restauratør vil udvikle hotellet med fokus på gastronomi, selskaber og personligt værtskab.

Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København

Eric Kragh Vildgaard og Tina Kragh Vildgaard, der står bag den trestjernede Michelinrestaurant Jordnær i Gentofte, åbner vinbaren Sève i København i april 2027. Det nye sted kombinerer vinbar og restaurant med plads til omkring 30 gæster.

Nye kokkeprofiler: Bedre match mellem uddannelse og virksomhed

Nye profiler på kokkeuddannelsen gør det lettere at uddanne elever med afsæt i virksomhedens køkken og produktion. Det giver tydeligere rammer for oplæringen og færre krav om udstationering – samtidig med at kokkeuddannelsens faglighed fastholdes.

Log ind