Når HORESTA den 30. oktober samler branchen i Øksnehallen, er Rasmus Ankersen blandt oplægsholderne. Han er en af Europas mest eftertragtede foredragsholdere inden for high performance og kultur og har en særlig evne til at gøre komplekse ledelsesprincipper operationelle og relevante – også i servicebranchen.
Ankersen har i mange år beskæftiget sig med, hvordan man bygger miljøer, der bliver ved med at skabe resultater. Som tidligere del af ledelsen i Premier League-klubben Brentford FC og rådgiver for virksomheder i hele verden har han set, hvordan stærke kulturer kan tiltrække de rette mennesker, udvikle deres talent og fastholde fokus – selv under pres.
Med denne erfaring har han inspireret både ledere og organisationer til at tænke i nye baner for at fastholde motivation og skabe bæredygtig succes. Hans indsigter har bl.a. bragt ham på scener hos globale virksomheder som LEGO, Volvo, Coca-Cola, Facebook og Sky News.
På HORESTA Årsdag 2025 vil Rasmus Ankersen give sit bud på, hvordan erfaringerne fra højtydende miljøer i sport og erhverv kan inspirere hotel-, restaurant- og turismebranchen til at skabe organisationer, der bliver ved med at udvikle sig. Et inspirerende og praksisnært oplæg til ledere, der vil styrke både mennesker, mindset og resultater i en branche, hvor tempoet er højt og konkurrencen intens.
Årsdagen byder desuden på masser af faglig inspiration, netværk og stærke oplæg fra profiler som bl.a. Rufus Gifford, USAs tidligere ambassadør i Danmark, Bjarke Just Nielsen, stifter og adm. direktør i Norrlyst Koncernen, fremtidsforsker Dasha Krivonos og mange flere. Lene Beier, tv-vært og hotelejer, er årets moderator.
På scenen kommer også turismeminister Morten Dahlin (V), der vil præsenterer de overordnede linjer i regeringens strategi for dansk turisme.
Traditionen tro afsluttes HORESTA Årsdag 2025 med HORESTA After Hours – en festlig aften med middag, musik og netværk.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Grand Hotel i Odense får ny ejer og sigter mod fem stjerner
29-10-2026
-
BWH Hotels skifter navn til WorldHotels
29-10-2026
-
Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning
29-10-2026
-
Minister genoptager undersøgelse af fødevarepriser
29-10-2026
-
Turismeerhvervet håber på mere politisk opmærksomhed efter ny minister
29-10-2026
-
Radisson-hotel i Aalborg får grønt lys til udvidelse
29-10-2026
-
Museer på Lolland-Falster får green attraction-miljømærke
29-10-2026