Forberedelserne er i fuld gang til de prestigefyldte konkurrencer Årets Kok og Årets Tjener, der afholdes i morgen tirsdag den 11. marts 2025 i Lokomotivværkstedet i København.
I år har arrangementet opnået Det Økologiske Spisemærke i sølv, hvilket betyder, at 60-90 pct. af de anvendte føde- og drikkevarer er økologiske.
At konkurrencen i år har tildelt Det Økologiske Spisemærke i sølv understreger branchens stigende bevidsthed om ansvarlige valg af fødevarer, hvor der tages særlig hensyn til miljø, natur og dyrevelfærd, og bidrager til at opfylde mål for bæredygtighed.
"At modtage Det Økologiske Spisemærke i sølv er en stor anerkendelse af vores arbejde med bæredygtighed og økologi i branchen og giver os mulighed for at formidle vores engagement i at fremme økologiske råvarer samt inspirere til en grønnere fremtid inden for dansk gastronomi," siger Tine Skriver.
Spisemærket, der tildeles af Fødevarestyrelsen, er et bevis på, at konkurrencen lever op til høje standarder for økologi, og det er med til at fremme økologi i restaurationsbranchen. Det er også en mulighed for både deltagerne og gæsterne at opleve, hvordan økologi kan integreres i gastronomiske oplevelser uden at gå på kompromis med smag og kvalitet.
Finalisterne er allerede fundet, og spændingen stiger blandt de seks kokke og seks tjenere, der skal konkurrere om titlerne. Med det økologiske fokus i år ser vi frem til en konkurrence, der ikke kun hylder kulinarisk ekspertise og fremragende service, men også bæredygtige valg i køkkenet.
Vi glæder os til at byde deltagere og gæster velkommen til en dag fyldt med høj faglighed, dedikation til fagene og økologisk bevidsthed.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Ny minister vil videre med modernisering af planloven
25-06-2026
-
Grønt lys til nyt strandhotel på Sydsjælland
25-06-2026
-
Millionstøtte skal løfte natur og turisme ved Storebælt
25-06-2026
-
HORESTA sænker kontingentet for medlemmer
25-06-2026
-
Historisk hospital kan blive nyt hotelområde
25-06-2026
-
Lufthavn venter rekordsommer med 10 mio. passagerer
25-06-2026
-
Hotelgigant vil vokse yderligere i Norden
25-06-2026
-
HORESTA: Lejecykler skal ikke blive en forhindring i gadebilledet
25-06-2026