For fire måneder siden hentede Danmark sølv ved verdensmesterskaberne for kokke takket være en fantastisk indsats af Sebastian Holberg Svendsgaard og hans assistent.
Den 16. maj går jagten ind på den næste store profil, som skal repræsentere Danmark på den internationale scene ved Bocuse d’Or Europe.
Når tre af Danmarks dygtigste kokke træder ind i konkurrencens køkkener under Madens Folkemøde på Lolland, er det ikke bare en konkurrence. Det er starten på en potentiel rejse mod den ultimative kokkescene i Lyon, hvor Bocuse d’Or-finalen afholdes i 2027. Men først skal de kvalificere sig via Bocuse d’Or Europe i 2026 – og det kræver en sejr den 16. maj.
Sebastian Holberg Svendsgaard dystede med blandt verdenseliten i Lyon i januar 2025. Han og resten af holdet kunne tage en flot sølvmedalje med hjem til Danmark. Foto: Bocuse d'Or Danmark.
To retter – én chance
Konkurrencen består af to serveringer, som hver skal tilberedes til 10 personer på 5 timer og 30 minutter. De udfordrer både tekniske færdigheder, smag, kreativitet og evnen til at arbejde struktureret under pres.
Første ret: Sandart og skaldyr
Kokkene skal skabe en tallerkenanretning baseret på sandart fra Aquapri og østers fra Fiskerikajen. Retten skal bestå af:
- Én sauce
- To garniturer: én med blåmuslinger og én vegetarisk
- Alt skal anrettes spiseligt på hvide tallerkener
Her testes kokkenes evne til at balancere delikate hav- og ferskvandsråvarer og skabe en harmonisk smagsprofil med subtile nuancer.
Anden ret: La Label Rouge Kylling
Den anden opgave er en varm fadservering med fokus på den franske kvalitetskylling La Label Rouge og indmad. Retten skal indeholde:
- To stykstege (bryst og lår)
- Tre garniturer: én med indmad og to vegetariske
- Én sauce
Denne ret sætter fokus på helhedsforståelse og respekt for råvaren – hele kyllingen skal udnyttes med gastronomisk præcision og elegance.
Mød de tre kandidater
Tre stærke profiler er udtaget til at kæmpe om titlen:
- Jens Vincent, køkkenchef på Restaurant Domæne, Herning. Kendt for sit enkle, smagfulde køkken og sit fokus på kontrol og perfektion.
- Kristoffer Madsen, assisterende køkkenchef på Molskroen og medlem af kokkelandsholdet, bringer erfaring og konkurrencekraft.
- Christian Wellendorf, partner og køkkenchef hos Babette i København, tidligere guldvinder og kaptajn for kokkelandsholdet.
De assisteres af deres unge commis’er, som også bliver bedømt på samarbejde og teknik.
Dommerpanelet
De dygtige kokke bliver vurderet af et erfarent dommerpanel:
Overdommer og koordinator:
- Kenneth Toft-Hansen
Dommere:
- Brian Mark
- Jeppe Foldager
- Rasmus Kofoed
- Ronni Mortensen
- Anita Klemensen
- Thomas Herman
- Mikkel Maarbjerg
Æresdommere:
- Francis Cardenau
- Sebastian Holberg Svendsgaard
Bedømmelse af commis og samarbejde:
- Phillip Nilsen
- Elisabeth Madsen
Oplev det hele live – og helt tæt på
Konkurrencen finder sted fredag den 16. maj 2025 kl. 10.00–17.00,
som en del af Madens Folkemøde og er åben for alle, der vil opleve dansk gastronomi i absolut verdensklasse. Der er fri adgang til området under Madens Folkemøde – så tag kollegaer, venner eller familien med og vær med til at hylde de danske kokketalenter.
Billede fra Madens Folkemøde tidligere år. Foto: Sophie Due, Food Organisation of Denmark
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Ny minister vil videre med modernisering af planloven
25-06-2026
-
Grønt lys til nyt strandhotel på Sydsjælland
25-06-2026
-
Millionstøtte skal løfte natur og turisme ved Storebælt
25-06-2026
-
HORESTA sænker kontingentet for medlemmer
25-06-2026
-
Historisk hospital kan blive nyt hotelområde
25-06-2026
-
Lufthavn venter rekordsommer med 10 mio. passagerer
25-06-2026
-
Hotelgigant vil vokse yderligere i Norden
25-06-2026
-
HORESTA: Lejecykler skal ikke blive en forhindring i gadebilledet
25-06-2026