Poprockbandet Jung – der for alvor tog danskernes hjerter med singlerne ”Hun kommer tilbage” fra 2019, ”Blitz, baby” fra 2020 og senest 2024-hittet ”Nu vil jeg hjem” – sørger for underholdning fra øverste hylde, når HORESTAs Årsdag 2024 finder sted torsdag den 21. november i Øksnehallen i København under titlen "The Tech Revolution".

Bandet, der består af forsanger Jonas Jung, Michael Hovmand Hansen på keyboard og Sigurd Boesen på guitar, vil stå for at levere fængende toner og en fed fest, når den faglige del af årsdagen går på hæld.

Med mere end 34 mio. afspilninger på deres fem mest populære numre, kan man roligt sige, at Jung de seneste år har taget danskernes musikalske hjerter med storm. De har gennem årene også vundet flere priser – bl.a. Årets Nye Danske Livenavn ved Danish Music Awards og fem GAFFA-priser.

Årsdag i fremtidens tegn
På årsdagen vil moderator Anne Sophia Hermansen desuden invitere inden for til årets suverænt største begivenhed i hotel-, restaurant- og turisterhvervet.

I løbet af dagen kan du møde fremtidsforskeren Louise Fredbo-Nielsen som sætter ord på, hvordan forbrugerne vil ændre adfærd over de kommende år. Du vil også kunne høre Tina Dyhr Dupont og Ken Hughes fortælle, hvordan robotteknologi og AI vil påvirke branchen, og endelig vil Ulrik Lynge give indsigt i, hvordan du motiverer fremtidens arbejdskraft i en tid, hvor teknologien klarer mange af de manuelle funktioner.

Kort sagt: Du kan godt glæde dig til en fagligt givende og underholdende dag!

Du kan læse mere om HORESTAs Årsdag 2024 og tilmelde dig herunder.

Tilmeld dig HORESTA Årsdag 2024 her

Medlemmer af HORESTA har fri adgang til dagen, og I er meget velkomne til at tage hele ledergruppen med. Husk at deltagelse kræver tilmelding, selv om det er gratis. Om aftenen slutter vi årsdagen af med en branchefest tæt på Øksnehallen i DGI-Byen. Her er prisen for både medlemmer og ikke-medlemmer 895 kroner for en aften med både tre retters menu, vin, drinks og dansevenlig DJ-musik. Ikke-medlemmer er også meget velkomne på dagen, men skal købe en billet.

Nyborg Strand og HORESTA inviterer igen til Fremtidens Fundament

Efter en succesfuld debut med mere end 100 deltagere vender inspirationsdagen Fremtidens Fundament tilbage 6. januar 2027. Her får elever fra hotel- og restaurantbranchen en gratis mulighed for at styrke motivation, udvikle personlige kompetencer og skabe nye relationer på tværs af branchen.

Nyborg Strand gentager succesfuld inspirationsdag for elever

Efter 100 deltagere ved den første udgave gentager Nyborg Strand inspirationsdagen Fremtidens Fundament den 6. januar 2027. Arrangementet afholdes i samarbejde med HORESTA og coach Ulrik Lynge og er gratis for elever i hotel- og restaurationsbranchen.

750 har tilmeldt sig HORESTA Årsdag 2026: Skal du med?

Der er lagt op til et brag af en branchedag, når HORESTA den 12. november slår dørene op til årets største dag for hotel-, restaurant- og turismeerhvervet. 750 deltagere har allerede sikret sig en plads til en dag spækket med internationale profiler, inspiration, nye perspektiver og rig mulighed for at netværke. Skal du med?

Log ind