Konkurrencen på hotelmarkedet bliver fremover mere fri.

EU-kommissionen har i dag besluttet at skærpe kravene til Booking.com, og det kan få direkte konsekvens for priserne på hotelværelser. Kommissionen vil nemlig forbyde Booking.com at stille krav til hotellerne om, hvilke priser de må sælge deres værelser til på deres egne hjemmesider. I dag er det et krav fra Booking.com, at hotellerne ikke må underbyde bookinggiganten, hvis de har en samarbejdsaftale med bookingportalen.

”Dette indgreb har vi ventet på i årevis, så det er intet mindre end fantastisk, at det nu sker. Afgørelsen i EU-kommissionen er en sejr for den frie konkurrence på hotelmarkedet”, siger Pia E. Voss, der er adm. direktør i HORESTA.

Kravet om at ophæve de såkaldte prisklausuler i Booking.coms kontrakter med hotellerne er et af flere, som Booking.com nu skal efterleve. Det sker som led i EU's arbejde med generelt at stramme kravene til techgiganterne og deres markedsdominans.

De største af dem bliver udpeget som såkaldte ”gatekeepers”, og dette indebærer, at de underlægges andre krav end det øvrige marked gennem den såkaldte Digital Markets Act.

Booking.com vil også blive mødt af krav om, at forbrugerne skal have mere indsigt i, hvad der ligger bag de algoritmer, som deres søgninger påvirkes af.

Booking.com har i dag en markedsandel på ca. 60 procent i EØS (EU, Norge, Island og Liechtenstein).

EU-kommissionen arbejder med en lang liste over kommende gatekeepere, som bliver udpeget løbende.

Så sent som i februar opfordrede HORESTA i et brev EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, til at prioritere udpegningen af Booking.com som en af de første, og det er hermed sket.

De skærpede krav til Booking.com træder i kraft om seks måneder.

HORESTA vil stoppe nulemissionszone på Vesterbro

Planerne om en nulemissionszone på Indre Vesterbro kan gøre det langt vanskeligere at drive hotel og restaurant i området. HORESTA advarer om urimelige konsekvenser for erhvervslivet og peger på op mod 10.000 kilometer ekstra omvejskørsel hver dag.

Hotel Kongens Ege gør klar til genåbning

Hotel Kongens Ege i Randers ventes at åbne igen efter flere års stilstand. En ny ejer har indgået en driftsaftale med hotelinvestor Youssef El Maanaki, som skal stå for driften.

Danske Hoteller øger omsætning og overskud

Hotelkæden Danske Hoteller oplevede fremgang i både omsætning og resultat i 2025. Samtidig investerede selskabet et trecifret millionbeløb og fastholder ambitionen om at udvide porteføljen.

Log ind