Den seneste medlemsanalyse foretaget af HORESTA kortlægger strategi og udfordringer for restauranterne i hele landet.

Her svarer 67 procent, at øgede omkostninger er den største øjeblikkelige udfordring. Det samme billede tegner sig i hele landet, da restauranterne både i og uden for København svarer, at øgede omkostninger er deres klart største aktuelle udfordring, selvom den er faldet fra sidste år. I 2023 svarede 82 procent, at de øgede omkostninger var deres største udfordring.

”Udgifter som fødevarer, energi, lønninger og huslejeomkostninger er tunge poster i branchen og som generelt er steget i pris. Det er udgifter, man også mærker til hverdag er blevet dyrere, og det er klart, at det mærker restauranterne også,” siger viceadm. direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind.

At de faste udgifter i forbindelse med at drive restaurant er steget, mærkes i hele branchen uanset størrelsen på restauranten. 64 procent af restauranter med en lønsum over 10 mio. svarer, at øgede omkostninger er blandt deres største øjeblikkelige udfordringer, mens det for restauranter med en lønsum under 10 mio. er hele 68 procent.

De høje omkostninger for branchen er der også fokus på i HORESTA, hvor et af ønskerne er en forbedring af rammevilkårene, som branchen arbejder under.

”Tallene understreger, at omkostningerne fylder rigtig meget, og netop derfor giver det også mening at kigge på blandt andet momsafløftningen. For når man som virksomhed køber ydelser i restaurantbranchen, så kan man ikke afløfte den fulde moms, og det er en af de ting, som man burde sætte ind for med det samme og ligestille restaurantbranchen med andre erhverv,” siger Jeppe Møller-Herskind.

Udover de øgede omkostninger svarer restauranterne, at det er ændringer i gæsternes adfærd og forbrug samt uvished om fremtiden, der er deres største udfordringer.

Aarhus sænker afgiften på udeservering

En ny budgetaftale for Aarhus Kommune skal sænke restauratørernes udgifter til udeservering og gøre restauratørernes kontakt med kommunen enklere. Samtidig skal hurtigere sagsbehandling og en ny indgang til kommunen gøre det lettere at drive restaurant i byen.

HORESTA: Nu gør Aarhus det billigere at skabe liv i byen

Aarhus’ restauranter og caféer kan se frem til lavere afgift på udeservering og enklere kontakt med kommunen. Et enigt byråd har netop indgået budgetaftalen for 2027, som styrker rammerne for byens restaurationsliv. HORESTA kalder den en vigtig investering i Aarhus som restaurant- og turismeby.

Log ind