Evenues lever af at levere en højgastronomisk oplevelse, når de tilbyder venues til deres kunder. Og noget peger på, at de har ramt rigtigt.
I hvert fald er Evenues, som blev grundlagt i januar 2021 med fem ansatte, vokset til nu at tælle over 100 medarbejdere. De er fordelt på tre de venues, Moltkes Palæ, Pakhus Bryggen og DOK5000 samt et high-end eventkøkken i Forum og Lokomotivværkstedet. Nu har de meldt sig ind i HORESTA.
“Det er gået virkelig hurtigt, og markedet har taget positivt imod vores koncept. Vi er vokset markant siden start. I år forventer vi en moderat vækst på 20-30 procent. Det vidner selvfølgelig om, at vi har ramt rigtigt. Men det forpligter også, hvis vi vil fortsætte udviklingen, hvilket vi bestemt har ambitioner om,” siger Allan Hansen, som er direktør og partner i Evenues.
Konceptet i Evenues er baseret på at løfte venueoplevelsen til noget ekstraordinært med god service, gastronomi i højsædet og omtanke for miljøet. Deres venue Moltkes Palæ modtog tidligere i år den attraktive Green Key-certificering for deres arbejde mod en grønnere fremtid. Derudover arbejder Evenues på at få Green Key-certificeret deres øvrige venues, DOK5000 og Bryggen Venues. Moltkes Palæ har desuden også modtaget Det Økologiske Spisemærke i bronze.
“I bund og grund gør vi os meget umage med at gøre tingene ordentligt. Vi laver retterne fra bunden, også selvom der er tale om et event eller catering til 1000 personer. Det drejer sig om at have den rette struktur, og vi har en dygtig køkkenchef i Rasmus Møller Nielsen, som har vist sig at være det helt rigtige match,” fortæller Allan Hansen.
Evenues har meldt sig ind i HORESTA, da de ønsker at tage ansvar og skabe de bedste rammer for deres ansatte. Med en virksomhed i vækst er der også opstået et behov for juridisk rådgivning og en stærk sparringspartner i hverdagen.
Evenues er ejet og ledes af Allan Hansen, Noomi Lind Rønne og Lasse Skytte. Ejerkredsen har blandt andet erfaringer med fra Langelinie Pavillonen og Madkastellet.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Megaevent: VM trak 60.000 løbere til København
23-09-2026
-
Tivoli gør længere halloweensæson permanent
23-09-2026
-
Ulovlig korttidsudlejning i Aalborg meldt til politiet
23-09-2026
-
Kurhotel Skodsborg vinder international spa-pris igen
23-09-2026
-
Ny hovedejer træder ind i femstjernet hotel i Hornbæk
23-09-2026
-
To bookinggiganter sidder på 85 pct. af OTA-markedet
23-09-2026
-
Rindsholm Kro gør gæsternes minder til en del af værtskabet
23-09-2026
-
Scandic gør donation af overskudsmad landsdækkende
23-09-2026