Virksomheder, som er medlem af HORESTA Arbejdsgiver kan vælge at betale feriepenge til 3F’s Feriekasse eller administrere feriepengene selv og anvende DA Feriegarantiordning.
Ved anvendelse af DA Feriegarantiordning beholder virksomheden feriepengene og udbetaler til medarbejderen, når denne holder ferie og via Borger.dk har anmodet om udbetaling af feriepenge. Administrationen af udbetaling af feriepenge til medarbejderen varetages af virksomheden selv. Ved fratræden forbliver feriepengene indestående i virksomheden.
Garantiordningen har hidtil alene været gældende for de overenskomstdækkede medarbejdere, men nu udvides ordningen til også at gælde for de medarbejdere, der ikke er overenskomstdækket. Det betyder, at ledere og øvrige funktionærer kan omfattes af garantien, og virksomheden får den samme ferieadministration for alle sine medarbejdere. Hvis virksomheden ønsker at gøre brug af feriegarantiordning for de ikke-overenskomstdækkede medarbejdere, skal virksomheden oplyse disse medarbejdere om, at de bliver omfattet af feriegarantiordningen.
Hvis virksomheden i dag anvender 3F’s Feriekasse og i stedet ønsker at overgå til Feriegarantiordningen, skal dette ske med et varsel til 3F’s Feriekasse på tre måneder til 1. september eller 1. marts.
Ved spørgsmål til feriegarantiordningen er du velkommen til at kontakte HORESTAs callcenter på tlf. +45 35 24 80 40 eller [email protected].
Er du ikke medlem af HORESTA, kan du læse mere om de mange fordele ved et medlemskab her.
Bliv medlem af HORESTA
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser
18-10-2026
-
Danske hoteller investerer i beskyttelse mod væggelus
18-10-2026
-
HORESTA efterlyser klare regler for kunders egne kopper
18-10-2026
-
Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster
18-10-2026
-
Pincho Nation tiltrækker flere typer gæster
18-10-2026
-
KFC skifter Pepsi ud med Coca-Cola i USA
18-10-2026
-
Tre sønderjyske hoteller udvalgt til Michelinguiden
18-10-2026