Du kan godt begynde at glæde dig. Om bare halvanden måned åbner vi endnu engang dørene til HORESTA Årsdag. Det sker mere præcist torsdag den 16. november, og du kan se frem til en dag fyldt med netværk, inspiration og ny viden.
I år sætter vi som bekendt fokus på, hvordan vores fantastiske branche kan skabe en arbejdspladskultur og et arbejdsmiljø, som gør den endnu mere attraktiv i fremtiden. Under titlen ”The Power of People & Culture” vil hele dagen handle om, hvordan vi bliver bedre til at tiltrække og fastholde de stærke kompetencer.
I år har vi rykket årsdagen til MCH Messecenter Herning, der kan tilbyde nogle fantastiske rammer. Vi åbner vores netværkslounge kl. 9, hvor du kan få kaffe og morgenbrød, inden selve årsdagen begynder kl. 10. Vi regner med at runde dagen af ca. 16.30. Undervejs vil der være rigelig med tid til netværk i både frokost- og eftermiddagspausen.
TILMELD DIG HER (gratis for medlemmer af HORESTA)
Her er nogle af dem, du kan møde på scenen:
Karin Cruz Forsstrøm, tidligere vært på TV2, er vores moderator. Hun vil sørge for at bringe os godt igennem hele dagen.
Eva Steensig, sociolog og forbrugerekspert, vil fortælle om de krav, virksomheder over alt i landet – store som små – vil møde i de kommende år. Krav om ansvarlighed og ordentlighed i alt fra klima og miljø til arbejdspladskultur og ledelse. Krav, der kommer fra både banker, samarbejdspartnere, kunder, leverandører og ikke mindst medarbejdere.
Ditte Darko, erhvervspsykolog, fortæller om hvordan man forebygger krænkende adfærd i virksomheden, og hvordan man håndterer det, hvis det alligevel skulle ske. Ditte har hjulpet massevis af virksomheder og organisationer til at skabe trygge arbejdsmiljøer, og hun er kendt fra både Go’ Aften på TV2, TV2/News, Radio 4, DR, Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad.
Mikkel Severin, Danmarks førende Mind Control ekspert, der holder udsolgte foredrag på Nørrebro Teater og er kendt fra sine utallige deltagelser i medierne, såsom Børsen, Berlingske, Euroman, TV2, DR1, P1, P3, P4, podcasts, tidligere show på Bremen Teater m.v. om emotionel intelligens i ledelse.
De unge i branchen - Vi har samlet nogle af de unge mennesker fra vores erhverv, som har både gode og dårlige oplevelser i en branche, som de holder meget af, men som de også har klare forventninger til. Hør dem fortælle, hvad de mener fremtidens arbejdsplads skal kunne tilbyde.
Undervejs mellem de mange indslag på scenen viser vi videoklip fra en række af branchens virksomheder, som fortæller, hvad de gør for at skabe en attraktiv arbejdsplads.
Vi forventer også at få besøg af en international oplægsholder, men her er den endelige aftale endnu ikke på plads.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026