Politikere fra blandt andet EU-Kommissionen er nået til enighed om en aftale om markedet for korttidsudlejning af private boliger.
Den nye aftale skal nu videre og godkendes af Europa-Parlamentet og Europarådet, og først herefter offentliggøres den samlede og detaljerede aftaletekst.
De EU-medlemslande, der tiltræder aftalen, vil forpligte udlejningsplatforme såsom Airbnb, Booking.com og Expedia til at dele deres data med offentlige myndigheder.
Baggrunden for den nye aftale er den hastigt stigende udvikling i markedet for udlejning af private boliger – en udfordring som byer overalt i Europa forsøger at løse. Indtil videre har udlejningsplatformene ikke været forpligtet til at oplyse data til offentlige myndigheder, men det laver man nu om på.
Med reguleringen får hver enkelte udlejer et registreringsnummer, som offentlige myndigheder får bemyndigelse til at suspendere eller endda fratage. Bryder den enkelte udlejer reglerne, kan virksomheden, hvorigennem boligen udlejes, pålægges at fjerne boligen fra deres platform.
HORESTA hilser reguleringen velkommen og vil i samspil med hospitalitybranchens europæiske interesseorganisation, HOTREC, følge den fortsatte politiske proces tæt.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotelkæde har ti projekter på vej
07-04-2026
-
Manden bag modebrand køber hotelejendom på Djursland
07-04-2026
-
Ny kampagne skal sælge dansk madoplevelse
07-04-2026
-
Ny direktør vender tilbage til tidligere hotel
07-04-2026
-
Spa-hotel vil tiltrække 10.000 flere gæster
07-04-2026
-
Vindmøllesafari skal lokke turister til København
07-04-2026