Den nye positivliste for 2. halvår af 2023 er netop blevet offentliggjort, og hotel- og restauranterhvervet har fortsat to jobfunktioner på listen.

Ud af i alt 35 stillingsbetegnelser er ”kok” fortsat med. Til gengæld er titlen ”køkkenchef” gledet ud og er blevet erstattet af ”souschef køkken”.

Målet med Positivlisten er at åbne døren for international arbejdskraft til de jobfunktioner, hvor manglen er størst. Bag listen, som dækker faglært arbejdskraft, står Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Positivlisten revideres hvert halve år.

Nye kokkeprofiler: Bedre match mellem uddannelse og virksomhed

Nye profiler på kokkeuddannelsen gør det lettere at uddanne elever med afsæt i virksomhedens køkken og produktion. Det giver tydeligere rammer for oplæringen og færre krav om udstationering – samtidig med at kokkeuddannelsens faglighed fastholdes.

Log ind