For nylig viste en konjunkturanalyse fra Danmarks Statistik, at manglen på arbejdskraft ikke længere er hotellernes største bekymring.

Men det betyder ikke, at udfordringen er forsvundet i den lyseblå sommerluft.

Hotel- og restauranterhvervet under ét er stadigvæk det erhverv mest flere forgæves rekrutteringer, fremgår det af en ny undersøgelse fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering).

Undersøgelsen dækker perioden september 2022 til februar 2023, og den viser, at landets hoteller og restauranter mislykkedes i 39 procent af alle rekrutteringsforsøg. Til sammenligning er den forgæves rekrutteringsrate på tværs af alle brancher på 22 procent.

Andelen af forgæves rekrutteringer i hotel- og restauranterhvervet er faldet siden den seneste kvartalsrapport fra STAR, men det behøver ikke være udtryk for, at manglen på arbejdskraft er aftagende, siger kommerciel direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind.

”Den forudgående rapport fra STAR dækkede højsæsonen, mens den nye rapport omfatter efteråret og vinteren, hvor efterspørgslen på arbejdskraft som bekendt er mindre. Det er helt naturligt, at der i sådan en periode vil være færre forgæves rekrutteringer,” siger Jeppe Møller-Herskind.

Af de 39 procent forgæves rekrutteringer i hotel- og restauranterhvervet valgte virksomhederne i lidt over halvdelen af tilfældene at ansætte en person med andre kvalifikationer, end de oprindeligt søgte. 17 procent af stillingerne endte med ikke at blive besat.

Kokke og tjenere er fortsat meget højt på listen over jobfunktioner med mange forgæves rekrutteringer. I perioden september til februar endte 5.290 rekrutteringsforsøg inden for disse fag uden ansættelse af en person med de rette kvalifikationer. Det er for begge fag en forgæves rekrutteringsrate på over 30 procent.

”Det er dybt bekymrende, at vi fortsat har så stort udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Ikke alene bremser det væksten og udviklingen i vores erhverv. Det koster i den sidste ende også indtægter til de offentlige kasser”, siger Jeppe Møller-Herskind.

Hans budskab bliver understøttet af andre tal fra STAR. Her siger 46 procent af landets hoteller og restauranter, at de har mistet omsætning som følge af mangel på arbejdskraft.

Hotel Faaborg Fjord går efter 50.000 gæster efter kåring

Hotel Faaborg Fjord forventer 50.000 gæster i år mod omkring 40.000 sidste år. Fremgangen følger flere års investeringer i faciliteter, værtskab og helårsoplevelser, mens hotellet samtidig er kåret som Danmarks bedste hotel hos OpdagDanmark.

Flammen frygter skæv konkurrence fra takeaway efter momsnyt

En lavere moms på takeaway end på restaurantbesøg kan påvirke gæsternes valg mellem at spise ude og tage maden med hjem. Flammens adm. direktør, Piet Klein, er især bekymret for konsekvenserne for efterspørgslen på restauranter.

Guldsmeden Hotels er tilbage i Aarhus

Guldsmeden Hotels har markeret åbningen af Belle Guldsmeden med 211 værelser i Aarhus. Kæden vender dermed tilbage til byen, hvor den blev grundlagt i 1999, samtidig med at hotelkapaciteten i Aarhus er under udvidelse.

Log ind