Antallet af hotelmedlemmer i HORESTA er vokset med 25, efter at kæden Danske Hoteller A/S har valgt at melde sig ind.
Danske Hoteller er en landsdækkende kæde med individuelle hoteller og kroer, der har hvert sit charmerende særpræg og hyggelige atmosfære.
Hovedaktionæren er i dag Erik Sophus Falck's Erhvervsdrivende Fond, der ejer ca. 35 pct. af aktierne, mens Erik Sophus Falck personligt ejer ca. 14 pct.
Erik Sophus Falck gik ind i hotelbranchen i 1990 med opkøbet af Dronninglund Hotel. Op gennem 90’erne tilkøbte han de nordjyske virksomheder, Hotel Søparken og Hotel Hjallerup Kro, men det var først efter år 2000, at kæden startede sin imponerede vækstrejse. Først med købet af Hotel Medi i Ikast i 2001 og Østergaards Hotel i Herning i 2003. I 2006 bredte Danske Hoteller sig til Fyn med købet af Vissenbjerg Storkro og i 2007 til Sjælland ved købet af Menstrup Kro.
Den seneste overtagelse skete i indeværende år, da Danske Hoteller overtog Hotel Bymose Hegn i Helsinge.
Artiklen fortsætter under billedet.
På billedet ses fra venstre: Bestyrelsesformand Erik Sophus Brandt (Danske Hoteller), adm. direktør Pia E. Voss (HORESTA), direktør Peter Madsen (Hotel Vissenbjerg Storkro), integrations- og optimeringsdirektør Dorte Brandt (Danske Hoteller), HR-ansvarlig Julie Broe Reimers-Larsen (Danske Hoteller), overenskomstchef Karina Lindewald (HORESTA) og CFO Thor Pedersen (Danske Hoteller).
Kæden er fortsat stærkest repræsenteret i Jylland, hvor 21 af de 25 hoteller har adresse.
Danske Hoteller ønsker som udgangspunkt at eje de bygninger, man driver hotel fra, men er også åben for at leje hoteller. Kædens samlede aktiver udgør over 570 mio. kr. og består primært af bygninger.
Bidrag til fortsat vækstrejse
HORESTAs adm. direktør, Pia E. Voss, byder det nye medlem velkommen.
”Det glæder os meget, at Danske Hoteller har valgt HORESTA som samarbejdspartner og rådgiver. Danske Hoteller er over en årrække vokset til at være et af Danmarks største hotelselskaber målt på enheder. Vi ser frem til at kunne bidrage med rådgivning, viden og indsigt på kædens fortsatte vækstrejse”.
Erik Sophus Falck ser ligesom Pia E. Voss frem til samarbejdet:
"Jeg tror, det er en rigtig beslutning at være medlem af den organisation, der har specialiseret sig i at repræsentere hotel- og restaurationserhvervet, og det er årsagen til vor indmeldelse i HORESTA", siger han.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Unge hotel- og restauranttalenter hædret på HORESTA Årsdag 2025
31-10-2025
-
Fremtiden i fokus på rekordstor årsdag hos HORESTA
31-10-2025
-
Rasmus Munk fra Alchemist vinder The Best Chef Awards for andet år i træk
31-10-2025
-
Regeringen vil investere i turisme og stramme grebet om Airbnb
31-10-2025
-
Nu åbner Rox Resort i Køge
31-10-2025
-
Danhostel finder ny direktør med kædeerfaring
31-10-2025
-
Fire arkitektteams i kapløb om nyt verdensarvscenter i Roskilde
31-10-2025
-
Støj fra restaurantgæster skaber splid i Indre By
31-10-2025