Regeringen fremlagde i går et forslag, som skal gøre det lettere for borgere og virksomheder at komme igennem efteråret og vinteren uden at komme under pres på grund af massive energiregninger.
I praksis er det tanken, at både borgere og virksomheder skal kunne udskyde en del af energiregningerne til senere. Mere præcist vil man kunne sammenholde efterårets energiregning med regningen fra efteråret 2021 og udskyde betalingen af det beløb, som regningen er steget med. For private borgere vil der være en afdragsperiode på fem år og en rente på to procent. Hvad der kommer til at gælder for erhvervslivet, blev der ikke meldt noget ud om.
Foreløbig er der kun tale om et forslag fra regeringen. Statsminister Mette Frederiksen understregede i går, at der stadigvæk er meget praktik og jura, der skal på plads, inden forslaget er færdigudarbejdet. Desuden skal det forhandles med Folketingets øvrige partier.
I HORESTA har vi taget positivt imod initiativet. I en pressemeddelelse skrev vi i går, at hotel-, restaurant- og turisterhvervet er meget hårdt ramt og ser ind i et efterår og en vinter med stor bekymring. Derfor mener vi, at det er rettidig omhu at sætte ind med ordninger, der kan afbøde konsekvenserne og dermed forhindre konkurser.
”Vi må afvente og se, hvordan en endelig model for erhvervslivet ser ud, hvad angår tilbagebetaling, renter osv. Men det er et vigtigt signal fra regeringen, at man vil hjælpe virksomhederne igennem en barsk vinter”, sagde HORESTAs adm. direktør, Jannick Nytoft, der opfordrede til, at aftalen landes hurtigst muligt, så den når at få effekt på det rette tidspunkt.
Han opfordrede desuden til samtidig at rette blikket mod generelle rammevilkår for erhvervet.
”Særligt vores branche har været igennem en brutal coronakrise, som nu er afløst af en periode med galopperende inflation og mangel på arbejdskraft. Ser vi nu yderligere ind i en periode med fortsat stigende renter og yderligere inflation, der vil påvirke danskernes forbrug i negativ retning, er der behov for andre greb end blot at skubbe mere gæld foran virksomhederne. Det har mange i forvejen gjort siden coronakrisen. Vi har brug for bedre rammevilkår, så vi fortsat kan tiltrække udenlandske gæster og dermed sikre dansk eksport”, sagde Jannick Nytoft.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026