Hvordan opstår det dårlige arbejdsmiljø egentlig? Og hvordan sikrer man som ejer eller direktør i en virksomhed, at det ikke kommer så langt?
På HORESTAs arbejdsmiljøkonference, ”Når Arbejdsmiljøet tiltrækker” den 7. november i DGI Byen, vil erhvervspsykolog Ditte Darko fortælle, hvordan man skaber de bedste og mest trygge rammer for alle virksomhedens medarbejdere. For ofte skyldes et usundt miljø usikkerhed hos medarbejderne, som kan undgås med ledelsesværktøjer og særlige fokusområder.
Ditte Darko vil give indblik i, hvad der er vigtigt for arbejdsmiljøet, hvad end det gælder de eksisterende medarbejdere eller onboarding af nye kolleger. Og så vil hun dele sine erfaringer med, hvordan man skaber rammerne for den gode arbejdsplads til unge medarbejdere.
”Som arbejdsgiver skal man være opmærksom på, hvilke mekanismer der gør sig gældende hos virksomhedens yngste medarbejdere. De motiveres af at få ansvar og medindflydelse. Derfor er det vigtigt, at man som arbejdsgiver arbejder med at skabe et trygt rum, hvor de yngste kolleger kan komme med input og forslag, for det er noget, der giver deres arbejdsliv værdi,” siger Ditte Darko, og fortsætter:
”Der findes et hav af eksempler på det modsatte, hvor unge medarbejdere kommer ind i et hierarki eller kultur, hvor der ikke er plads til at få indflydelse eller komme med ideer. I stedet forsøger de at passe ind i nogle mønstre, hvor de ikke kan finde sig til rette, hvilket resulterer i mistrivsel og usikkerhed. Lige netop de faktorer er ofte afsættet for at et dårligt arbejdsmiljø kan spire,” siger Ditte Darko.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Tivoli øger omsætningen trods lavere resultat
14-08-2026
-
Trykte turistguides hitter igen hos gæsterne
14-08-2026
-
Flere turister løfter sommeren i Aarhus-regionen
14-08-2026
-
Ankestyrelsen trækker udtalelse efter behov for afklaring
14-08-2026
-
Nyt Aarhus-hotel skaber 150 arbejdspladser
14-08-2026
-
Picasso trækker flere gæster til Aalborg museum
14-08-2026
-
Internationalt: Roomservice kan rumme et stort uudnyttet omsætningspotentiale
14-08-2026