Mellem trækroner og en ugeneret badesø ligger Dallund Slot på Nordfyn, som er et af HORESTAs nyeste medlemmer. Stedet huser konferencer i fredfyldte og naturskønne omgivelser.

”Vi afholder mange konferencer, og det særlige er, at man har slottet helt for sig selv. Det betyder, at man nemmere kan tale fortroligt, da de eneste personer, man møder på gangene er kollegaer eller andre mødedeltagere,” siger Susanne Rasmussen, der står for salg og kundeservice på slottet.

(artiklen fortsætter under billedet)

Der betyder også, at slottet ikke selv træder i front som vært. Det gør derimod de, der booker et ophold.

”Vi har ikke en traditionel reception. Vi har værter og værtinder, der sørger for alt. Men når aftenkaffen er serveret, får man koden til alarmen, og så har man slottet helt for sig selv. Vi gør meget ud af at give ejerskabet til den, der inviterer.”

Velkommen på et ægte slot

Slottet råder over 22 værelser med hver deres personlige stil og et køkken med særligt fokus på økologi og råvarer i sæson.

”Vi laver alt fra bunden. Det eneste vi ikke gør er at kærne smør selv. Forplejningen er bestemt et parameter, vi bliver valgt på.”

Et andet paramenter er de grønne omgivelser, der gør det muligt at begynde eller afslutte dagen med en tur i søen eller en løbetur i skoven, og man kan også vælge at rykke et møde ud på en tømmerflåde eller tage det under en fisketur. 

 

”Naturen er virkelig et trækplaster, men vi byder samtidig også indenfor på et ægte dansk slot, hvor vi har bevaret de tykke mure og de høje lofter. Man får slottets historiske stemning, men vi har sørget for moderne indretning, så man sidder og sover godt.”

Vil du høre mere om fordelene ved et HORESTA-medlemskab? Læs mere her.

20240530 DSC00357
Medlemschef
Nadeem Wasi

Log ind