Manglen på arbejdskraft til den kommende højsæson er større end nogensinde før. Derfor går Samsø nu nye veje for at få arbejdskraft til det lokale turisterhverv. Det fortæller DR TV-Avisen.
40-50 studerende fra Aarhus inviteres i dag på charmeoffensiv på øen, hvor de skal møde restauranter og butikker. Målet er at undgå, at erhvervet er tvunget til at holde lukket, når turisterne for alvor rykker ind.
HORESTAs politiske direktør, Kristian Nørgaard, siger til TV-Avisen:
”I turisterhvervet forventer vi også i år en sæson, hvor der bliver rigtig travlt, og hvor danske og udenlandske gæster skal ud og have nogle gode oplevelser. Men både på øerne og faktisk også i resten af landet, står vi med en massiv mangel på arbejdskraft”, siger Kristian Nørgaard.
Fire ud af ti restauranter og seks ud af ti hoteller melder i øjeblikket, at de kunne omsætte mere, hvis de havde den arbejdskraft, de har brug for.
”Konsekvensen af mangel på arbejdskraft kan være lukkede forretninger. Vi så jo på nogle af øerne sidste år, at der var lukkede restauranter på grund af mangel på arbejdskraft, og man skal jo ikke være turistekspert for at vide, at hvis man henover sin højsæson ikke kan holde sin virksomhed åben, så har det fatale konsekvenser” siger Kristian Nørgaard og gør opmærksom på, at manglen på arbejdskraft ikke bare koster erhvervslivet omsætning, men også betyder, at kommunekasserne og statskassen går glip af indtægter.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Dansk milliardær skaber liv på Hotel Hornbækhus: Renoverer for 30 mio. kr.
06-01-2026
-
Skyggehoteller i København fortsætter trods tilsynssag
06-01-2026
-
Turismeminister: Vi skal fra strategi til handling i 2026
06-01-2026
-
Forgæves rekrutteringer begrænser branchevækst
06-01-2026
-
Tre Bühlmann-hoteller samles under én direktør
06-01-2026
-
Hotelplan ved Amager Strand i modvind
06-01-2026
-
Brancheoptimisme i 2026 trods global uro og stigende omkostninger
06-01-2026
-
Turismebranchen blandt de største jobskabere i Danmark
06-01-2026
-
Ebeltoft Park Hotel solgt: Genåbner til foråret
06-01-2026