Det gør ondt på restauranterne, når gæsterne udebliver. For branchen producerer ikke en hyldevare, som blot kan sælges dagen efter. Derfor er de såkaldte no shows ofte forbundet med tabt omsætning.
I en analyse blandt HORESTAs medlemmer svarer spisestederne, at de oplever flere, der udebliver fra reservationerne på tværs af alle gæstesegmenter – fra private til erhvervskunder samt både danske og udenlandske.
”Det er svært at købe ind, hvis man ikke ved, om gæsterne dukker op, og det kan resultere i en masse madspild. Samtidig kan virksomhederne stå i situation, hvor de har kaldt alt for meget mandskab på arbejde. Det koster også mange penge, som virksomhederne ikke nødvendigvis har efter to år med corona,” siger Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA.
Når det gælder restauranternes største kundegruppe, de individuelle private gæster, oplever mere end syv ud af ti restauranter i hovedstaden flere afbestillinger eller no-shows sammenlignet med før pandemien.
”Der kan være mange årsager til, at man bliver forhindret i at møde op, særligt da coronaen var på sit højeste, men opfordringen herfra lyder, at man som minimum giver restauranten besked. For det kan jo være, at de kan nå at afsætte bordet til anden side,” lyder budskabet fra Jonas Kjær.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotel Faaborg Fjord planlægger 91 nye værelser og stor spa
06-11-2026
-
København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter
06-11-2026
-
Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København
06-11-2026
-
Fransk tv-program giver Danmark global eksponering
06-11-2026
-
Street food-iværksætter kåret til Årets Ejerleder
06-11-2026
-
Atypisk turistmål overgår årligt besøgsmål på fem måneder
06-11-2026
-
Høje afgifter bremser dansk autocamperturisme
06-11-2026