HORESTA vil have afskaffet reglen om, at virksomheder er forpligtede til at tage imod kontanter.
”Kontantkravet er forældet, og det er på tide, at det bliver fjernet. Jeg tror, at mange virksomheder stadigvæk vil vælge at tage imod kontanter, selv om kontantkravet forvinder. Men hvis man som virksomhed foretrækker en ren digital løsning, så må og skal det være en mulighed,” siger HORESTAs adm. direktør, Jannick Nytoft.
Pincho Nation er blandt de virksomheder, som er klar til at vinke farvel til sedler og mønter.
For hver gang Pincho Nation omsætter for 100 kroner er det kun 1,50 kroner, som bliver betalt kontant. Resten bliver overført via restaurantkædens app. Men den beskedne kontante omsætning er en sand tidsrøver, fordi det ikke er bare sådan lige at aflevere den i banken.
Blandt andet derfor er opfordringen fra Pincho Nations danske direktør, Flemming Christophersen, klar og entydig:
Lad os slippe for kravet om, at vi skal tage imod kontanter. Det giver ingen mening i et samfund, der er så digitaliseret som det danske.
HORESTA har længe arbejdet på at få fjernet kontantkravet. Men et flertal i Folketinget har indtil nu været imod, fordi de vil sikre, at blandt andre ældre og andre, der ikke ønsker at bruge digitale løsninger, skal kunne betale over alt i samfundet.
Dette argument holder bare ikke. I hvert fald ikke hos Pincho Nation, lyder det fra Flemming Christophersen. Hør ham fortælle hvorfor i videoen herunder.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Nyborg Strand fordobler overskud og investerer massivt
08-05-2025
-
Brøndums Hotel i Skagen bliver premiumhotel
08-05-2025
-
Joe & The Juice er tilbage i plus
08-05-2025
-
Hotel Koldingfjord hædret som landets bedste venue for femte gang
08-05-2025
-
Greenpeace ændrer kampagne efter pres fra VisitDenmark
08-05-2025
-
Comwell sætter ny rekord og styrker resultatet i 2024
08-05-2025
-
Brancheprofil skal løfte Charlottehaven til næste niveau
08-05-2025
-
Portræt af en pioner: Peter Brinks forvandler hoteller og menneskeliv
08-05-2025