Den gastronomiske bevågenhed på København har længe været stor, og den er bestemt ikke blevet mindre i denne uge, hvor World’s 50 Best Restaurants-listen er blevet offentliggjort.
Her indtog Geranium førstepladsen, Alchemist blev nummer 18. og Jordnær i Gentofte blev nummer 38.
HORESTAs politiske direktør, Kristian Nørgaard, mener, at betydningen er enorm for både restauranterne, branchen og dansk turisme.
”Det giver en endnu større tro på fremtiden. Vi ved, at for eksempel den første Michelin-stjerne kan give et stort løft i omsætningen. Men stjerner og anerkendelse har ikke kun betydning for restauranterne. Det har også en stor betydning for hele dansk gastronomi, når spotlyset er på København og Danmark,” siger Kristian Nørgaard til TV2 Lorry.
Til Ritzau fortæller HORESTAs politiske direktør, at han håber, at dansk gastronomis momentum vil kunne bringe flere ind på uddannelserne.
“Det er det, vi har brug for, når vi kigger 5-10-20 år frem i tiden, hvis vi skal fastholde den styrkeposition,” siger Kristian Nørgaard.
Søren Ledet, restaurantchef på Geranium, fortæller, at kåringen var en enorm lettelse, men han tilføjer, at anerkendelsen bidrager til at bygge forventningerne op hos gæsterne.
”Næste skridt er, at vi skal leve op til de forventninger,” siger han til TV2 Lorry.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Stort hotel i Odense bliver en del af Strawberry
21-01-2025
-
Accor ønsker flere hoteller i Norden
21-01-2025
-
Burgerkæde lukker endnu en restaurant efter konkurs
21-01-2025
-
Ikonisk badehotel på Langeland får nyt liv
21-01-2025
-
Sushikæde fortsætter vækst og millionoverskud
21-01-2025
-
HORESTA: Hotelvækst rykker til byer uden for København
21-01-2025
-
Herregårdshotel forlader Bühlmann-kæden
21-01-2025
-
Turistmedier: HORESTA fik 300 nye medlemmer i 2024
21-01-2025
-
Nyt hotelprojekt skal sætte Fredericia på landkortet
21-01-2025