Af Annette Hyldebrandt, chef for turisme- og oplevelsesøkonomi

Beboerne i København skal have bedre muligheder for at klage over støj.

Det står der i kommunens nattelivsplan, og det har vi i nattelivet fuld forståelse for. Særligt hvis det gælder al form for støj – også den der kommer fra trafik, partytaxaer, festen i gaden, muskelbiler med nedrullede vinduer, partybusser, ladcykler med højttalere, soundboxes, udendørs koncerter osv.

Men når kommunens Kultur- og Fritidsudvalg nu alene har rettet sit fokus mod nattelivet og samtidig er klar til at lade naboklagerne indgå i vurderingen, når en bar, café, restaurant eller natklub skal have fornyet sin bevilling, så sender man erhvervslivets retssikkerhed ud over havnekanten.

Det er en kommunal opgave at sikre, at støjreglerne bliver overholdt. Sker det ikke, er det også en kommunal opgave at skride ind og eventuelt sanktionere. Når kommunen vil lade klager indgå i vurderingen af, om en nattelivsvirksomhed skal have fornyet sin bevilling, åbner man op for, at naboer reelt kan lukke en virksomhed ved at sætte klagerne i system. Det er åbenlyst uholdbart.

Københavns Kommune styrkede i september sin støjvagt, så der er flere på arbejde, og vagter tilgængelige til kl. 5 om morgenen. Samtidig er tilsynet intensiveret. Det bakker vi 100 procent op om.

Støjvagten er den bedste garanti for, at der blive lavet retvisende støjmålinger, så der kan gribes ind øjeblikkeligt og sanktioneres, hvis reglerne bliver overtrådt. Det er den bedste garanti for erhvervets retssikkerhed.

Det skal selvfølgelig indgå i en bevillingsansøgning, hvis enkelte forretninger gang på gang ser stort på reglerne. Men i et retssamfund kan vi ikke tillade en regulering, der er styret af, om de nærmeste naboer føler sig generet.

Det er jo heller ikke op til naboerne til en produktionsvirksomhed eller et landbrug at vurdere, om de skal lukkes ned, fordi der måtte være støj eller lugt omkring disse, så længe virksomhederne overholder loven.