PensionDanmark opkræver 1,04 promille af lønsummen til HRT-Kompetenceudviklingsfonden og 3,58 promille af lønsummen til Samarbejdsfonden. Opkrævningerne sker på baggrund af virksomhedens indbetalte pensionsbidrag, og derfor opkræves pengene altid bagud.

Opkrævningen vedrører 1. halvår 2022. Sidste frist for indbetaling er den 14. september. Opkrævningen for 2. halvår 2022 vil blive sendt ud i februar 2023.

Tjek opkrævninger direkte i e-Boks

Alle virksomheder, der er tilknyttet e-Boks, får opkrævningerne via e-Boks. Virksomheder, der ikke er på e-Boks, får opkrævningerne med posten.

Vær opmærksom på, at hvis I tilgår jeres e-Boks via virk.dk, ser I kun post fra det offentlige, med mindre I har godkendt post fra ”Private afsendere”. Derfor anbefaler vi, at I tilgår e-Boks direkte via e-Boks.dk. E-boks sender i øvrigt en notifikation i form af en mail og/eller en SMS, om at der er post i e-Boks.

Søg om tilskud til efteruddannelse på pension.dk

HRT-kompetenceudviklingsfond, der administreres af PensionDanmark Uddannelsesfonde A/S, yder tilskud til medarbejdernes efteruddannelse. Det er virksomheden, der på vegne af medarbejderne, søger om tilskud til kurser. Tilskud søges direkte på pension.dk under Uddannelsesfonde. Her er der også en liste over samtlige kurser, I kan søge tilskud til samt information om satserne på tilskuddet. 

Virksomheder, der har søgt og modtaget VEU-godtgørelse for medarbejdernes deltagelse i AMU-kurser, skal ikke genindtaste oplysningerne for at få tilskud fra uddannelsesfondene. PensionDanmark henter nemlig automatisk oplysningerne fra voksenuddannelse.dk. Herefter får virksomhederne en mail, hvor de gøres opmærksomme på, at de også kan få tilskud fra den kompetenceudviklingsfond, som de er tilknyttet. 

Læs evt. mere på pension.dk/uddannelsesfonde. 

 

Bühlmann Hotels skal drive kommende hotel i Nordhavn

Et nyt hotel med mindst 360 enheder ventes at åbne i Københavns Nordhavn i slutningen af 2029. Bühlmann Hotels har udviklet konceptet og skal stå for driften, mens AKF og PensionDanmark står bag byggeriet.

Undgå bod: Husk opkrævninger fra PensionDanmark

Manglende pensionsbetalinger kan ende i fagretlige sager og bod. Få overblik over hvordan opkrævningerne fra PensionDanmark fungerer, hvor du finder dem, og hvad du skal være opmærksom på for at undgå unødige omkostninger.

Log ind