De to konferencer om bæredygtighed finder sted i Aarhus den 30. september og i København den 7. oktober.
”En af de seneste undersøgelser fra VisitDenmark viser, at turister efterspørger grønne destinationer og miljøcertificerede overnatningssteder. Flere støttepuljer og arrangementer hjælper turismen på vej fx de to konferencer i henholdsvis Aarhus og København,” udtaler Mikal Holt Jensen, som er miljøchef i HORESTA.
Sammen om grønne oplevelser
VisitAarhus afholder sammen med Aarhus Events og Aarhus Universitet en hybrid bæredygtighedskonference. ”Sammen om Grønne Oplevelser ”-konferencen giver jer indsigt, inspiration og konkrete redskaber til at tage ansvar og være i stand til at handle aktivt for et bedre klima, når I skaber oplevelser for andre. Konferencen livestreames på storskærm til fire aarhusianske lokationer, men I møder op fysisk på en af de fire inspirerende lokationer, hvor en facilitator er til stede og sikrer dialog på tværs af lokationerne.
Konferencen finder sted den 30. september på ARoS Aarhus Kunstmuseum, Moesgaard Museum, Aarhus Teater eller Museum Jorn.
I kan læse mere om konferencen og tilmelde jer her.
Kickoff konference om bæredygtig hotelrenovering
Den anden konference i bæredygtighedens tegn foregår i København. HORESTA er medarrangør af konferencen, son sætter fokus på energirenoveringer af hoteller i Københavns Kommune. Her kan I blive klogere på, hvordan energibesparelser i bygninger kan bidrage med en CO2-reduktion, som samtidig er med til at skabe en bedre driftsøkonomi for hotellet. Konferencen er startskuddet til indsatsen Energitrim, som har fokus på, hvordan energieffektivisering sikrer økonomiske og klimamæssige besparelser.
Konferencen finder sted den 7. oktober på Coco Hotel i København.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Dansk ø med restaurantdrift til salg: Se prisen her
04-09-2026
-
HORESTA: Lavere udeserveringsgebyr i København er en vigtig håndsrækning
04-09-2026
-
Copenhagen Marriott runder 25 år med ny direktør
04-09-2026
-
Nyt lejlighedshotel med 110 boliger på vej i København
04-09-2026
-
København sikrer flere millioner til store events
04-09-2026
-
Internationalt: Globale fødevarepriser når højeste niveau siden 2022
04-09-2026