TV 2 har set et udkast til den nye trepartsaftale. Aftalen forhandles forventeligt på plads i dag, og udkastet rummer blandt andet en bedre matching mellem jobsøgende og virksomheder, hjælp til studerende, så de hurtigere kommer i job og en ekstraindsats for at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet.
Mens den nye aftale er undervejs, interviewede TV2/News i morges både HORESTAs politiske chefkonsulent, Kristian Nørgaard, og Munkebjerg Gruppens adm. direktør, René Sørensen, om den aktuelle mangel på arbejdskraft i hotel-, restaurant- og turisterhvervet.
René Sørensen fortalte, at Munkebjerg i øjeblikket mangler 20-25 faglærte medarbejdere, og at der særligt er brug for en styrket indsats for at få mere udenlandsk arbejdskraft til landet og derefter at nedbringe sagsbehandlingstiden i det offentlige. Munkebjerg har for nylig med succes selv hentet arbejdskraft i Rumænien.
Kristian Nørgaard sagde, at HORESTA ser frem til, at der kommer en aftale.
”Alle initiativer, der kan hjælpe os med at få arbejdskraft, hilser vi meget velkomment. Vi har i den grad brug for hænder. Vi har tomme borde og senge, og det er ikke, fordi der ikke er gæster til det, men fordi der mangler medarbejdere”, sagde han.
HORESTA har ligesom Munkebjerg Gruppen først og fremmest blikket rettet mod udlandet.
”Der er brug for, at man kigger uden for landets grænser, for der er rekordmange danskere på arbejdsmarkedet, og der er ikke ret mange danskere at tage af”, sagde Kristian Nørgaard og efterlyste en målrettet statslig styret markedsføringsindsats for at trække arbejdskraft til landet.
Kristian Nørgaard, politisk chefkonsulent i HORESTA i TV2/News.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Tivoli øger omsætningen trods lavere resultat
14-08-2026
-
Trykte turistguides hitter igen hos gæsterne
14-08-2026
-
Flere turister løfter sommeren i Aarhus-regionen
14-08-2026
-
Ankestyrelsen trækker udtalelse efter behov for afklaring
14-08-2026
-
Nyt Aarhus-hotel skaber 150 arbejdspladser
14-08-2026
-
Picasso trækker flere gæster til Aalborg museum
14-08-2026
-
Internationalt: Roomservice kan rumme et stort uudnyttet omsætningspotentiale
14-08-2026