Selvom pizzaerne godt kan vælges enkeltvis, så er konceptet netop, at gæsten bestiller en såkaldt combo, hvor der serveres tre mini-pizzaer til samme pris som en gourmetpizza i traditionel størrelse på en restaurant.
Pizzaerne kan både tages to go eller spises i restauranterne, der findes på Nørrebro og Vesterbro.
Og konceptet henvender sig både til dem, der vil mødes til en rolig frokost eller dem, der er til fest og farver, viser gæsternes besøgsmønstre.
”Pico Pizza er for alle, for vores gæster kommer både med morgenhår og i sweats på en søndag, men de besøger os også med venner på en festlig lørdag aften eller til et forretningsmøde på en hverdag. Og vi er meget glade for at kunne tilbyde et produkt, der passer ind i deres liv på så forskellige tidspunkter,” siger Lars Hylby, der er medejer.
Pico Pizza gør sig netop umage med at sørge for, at restaurantens stemning passer til det tidspunkt på dagen eller på ugen, hvor gæsten kommer på besøg.
”Vi kan godt lide, at her er festligt op til weekenden, men på den anden side skal stemningen lørdag og søndag formiddag være tømmermandsvenlig, hvis nu man skulle have lidt ondt i håret fra aftenen før.”
Cashew-nødder og græskar
Pico Pizza serverer både traditionelle udgaver af margheritaen og pepperonien men også moderne udgaver, hvor osten er udskiftet med cashewcreme eller græskarpuré. Og lysten til både at tilbyde det klassiske og det nye går igen i indretningen.
”Vi søger inspiration i alle retninger inden for vores fag og i andre brancher, der har med mennesker at gøre. Det er også sjovt at se på, hvordan man generelt gjorde tingene for år tilbage, for der kan godt gemme sig guld, hvis man har øjnene åbne og er klar til nye input,” siger Lars Hylby.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Dansk ø med restaurantdrift til salg: Se prisen her
04-09-2026
-
HORESTA: Lavere udeserveringsgebyr i København er en vigtig håndsrækning
04-09-2026
-
Copenhagen Marriott runder 25 år med ny direktør
04-09-2026
-
Nyt lejlighedshotel med 110 boliger på vej i København
04-09-2026
-
København sikrer flere millioner til store events
04-09-2026
-
Internationalt: Globale fødevarepriser når højeste niveau siden 2022
04-09-2026