Til næste år er Danmark igen vært for et af de største sportsevents i verden – starten på Tour de France – og på Årsdagen kan I høre Alex Pedersen fortælle om, hvad vi har i vente, når vi rammer sommeren 2022, hvor verdens største cykelløb skydes i gang i hovedstaden.

Ikke alene er det stort, at vi i Danmark skal være vært for Grand Départ, der kommer til at skabe liv og eufori i de danske gader og på de danske landeveje. Det er også en hel unik mulighed for vores branche til at vise, hvad Danmark kan som destination, når tusindvis af turister skal overnatte, spise og opleve Danmark, imens verdens bedste cykelryttere triller gennem landet, og det hele bliver transmitteret world wide.

Touren starter i København, men fortsætter henover Sjælland, Fyn og Jylland, før den går mod det franske, så i sommeren 2022 får hele landet mulighed for at være en del af den store start.

Hvordan I kan være en del af Grand Départ, kan I få inspiration til på Årsdagen.

Har I endnu ikke tilmeldt jer? Så tilmeld jer her.

Og hvad har vi ellers på menuen, spørger I måske?

Til Årsdagen kan I også opleve Danmarks landsholdstræner Kasper Hjulmand, som er nomineret til Årets Leder, fremtidsforsker Anne Skare og den amerikanske keynote speaker Sylvie Di Giusto.

Et stærkt erhvervspanel bestående af ledere fra branchen vil debattere fremtidens arbejdskraft, og en række nye spillere på markedet, vil fortælle om deres entré i branchen.

Tre unge ambassadører, der netop nu er i gang med at uddanne sig inden for vores erhverv, vil desuden give deres bud på, hvordan vi fastholder begejstringen for vores fag blandt de unge.

Vi afslutter aften med vores nyskabelse HORESTA Lounge Party.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind