Turismeomsætningen i hovedstadsområdet faldt i 2020 med svimlende 28 milliarder kroner. Det er meget, meget alvorligt, mener Københavns overborgmester Lars Weiss (S). Han var mandag på besøg hos Absalon Hotel, hvor hotelejer og direktør Karen Nedergaard var vært. Karen Nedergaard er desuden formand for HORESTA Region Hovedstaden.

Lars Weiss glæder sig over de kreative løsninger, der er opstået i erhvervet under krisen, og han fremhæver i et Facebook-opslag, hvordan Absalon Hotel udlejer til studerende, mens turismen i byen er på vågeblus. Han skriver desuden:

”Fra kommunens side sætter vi nu – sammen med Erhvervsministeriet og Wonderful Copenhagen – ind med en række konkrete initiativer i en genopretningsplan, som skal give branchen et boost og kickstarte turismen i vores by. Lige fra en effektiv markedsføring af byen og indsatser for at tiltrække kongresser og events, til at gøre turismen mere bæredygtig ved for eksempel at tiltrække flere togrejsende og gøre krydstogtturismen mere grøn. Så vi er klar i startboksen og får gæsterne tilbage, så snart der åbnes op,” skriver overborgmesteren.

Han tilføjer dog, at det kun må være begyndelsen. Hovedstaden får brug for al den hjælp, vi kan få. Og vi skal for alt i verden undgå, at gæsterne bliver skræmt væk igen med en ny seksdagesregel eller lignende, når vi forhåbentligt snart kan åbne byen endnu mere, skriver han med en afsluttende tak for besøget til Absalon Hotel og HORESTA for et godt besøg om et vigtigt emne.

København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning

Københavns Kommunes budgetaftale for 2027 afsætter samlet 46 mio. kr. til en ny boligpatrulje og den sagsbehandling, som indsatsen ventes at medføre. Patruljen skal blandt andet føre kontrol med ulovlig korttidsudlejning og ulovlig hoteldrift, men de konkrete beføjelser afhænger fortsat af kommende lovgivning.

Regeringen forventer stort prisfald fra lavere moms

Regeringen regner foreløbigt med, at omkring 96 pct. af den planlagte momsnedsættelse på fødevarer vil slå igennem som lavere priser for forbrugerne. Beregningen bygger på en antagelse om fuldt prisgennemslag fratrukket virksomhedernes administrative omkostninger ved et differentieret momssystem.

Log ind