Under halvdelen af turisme- og oplevelseserhvervets virksomheder har åbent som normalt. Det skyldes både restriktioner forbundet med lukketid og manglende efterspørgsel, hvilket gør, at virksomheder holder enheder eller aktiviteter lukket. Det er resultatet af en ny medlemsanalyse fra HORESTA foretaget i midten af maj.
”Normalt dækker omsætningen fra de travle timer i oplevelseserhvervet for udgifterne i de mere stille perioder, men med alle de nuværende restriktioner for virksomhederne, er det umuligt. De bliver tvunget til at køre med håndbremsen trukket, så selvom for eksempel restauranten i dag er fuld, så er det ikke sikkert, at virksomheden tjener penge, da coronapas, forsamlingsforbud, afstands- og arealkrav samt lukketid m.m. gør, at de reelt kun kan præstere en halv omsætning. Og set i lyset af den store økonomiske byrde, som virksomhederne har taget på sig under krisen, så er der ikke likviditet til yderligere tab,” fortæller Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA.
Han understreger, at det er nødvendigt for branchen ikke bare at komme tilbage på niveau, men faktisk også højere end omsætningen fra før krisen. For virksomhederne har optaget store lån under krisen, og særligt skat- og momslånene er der begrænset tid til at tilbagebetale.
Mens der er 60 pct. af overnatningsstederne, der har skruet åbningstiden helt tilbage til der normale, så er billedet et andet for restauranterne. Her er de blot hver fjerde i København, der er åbent som normalt.
”Det er en ny virkelighed, og virksomhederne er nødt til at vurdere på ny, hvornår der er efterspørgsel. Nogle hoteller holder stadig lukket på grund af manglende udenlandske turister, og de serveringssteder uden bordreservationer og mange spontane gæster har oplevet en kæmpe ændring i deres efterspørgsel på grund af kravet om coronapas. Virksomhederne skal fri af restriktioner, så de igen selv kan tilrettelægge deres forretning. Ellers er det helt umuligt at forestille sig, at de kan indhente det tabte,” siger Jonas Kjær.


SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
Christian Wellendorf vinder guld til Bocuse d’Or Europe 2026
17-03-2026
-
Topprofileret dommerpanel er klar til Årets Tjener 2026
17-03-2026
-
København åbner døren for nye hoteller efter politisk beslutning
17-03-2026
-
Få styr på persondata: Lexoforms holder workshops om behandling af persondata
17-03-2026
PRESSEKLIP
-
Danmark vinder guld ved Bocuse d’Or
17-03-2026
-
Folketingsvalget sætter gastroturisme-plan på pause
17-03-2026
-
Sunset Boulevard skærer markant ned på emballage
17-03-2026
-
Flammen fastholder strategi og vil vokse i Danmark
17-03-2026
-
København åbner for flere hotelprojekter
17-03-2026
-
Mødemessen Optimeet satte deltagerrekord
17-03-2026
-
Dalby Hotel på Sydsjælland lukker efter 20 år
17-03-2026