Af Kirsten Munch, politisk direktør
Mundbind, lukketid, udskænkningsstop, coronapas, forsamlingsforbud, areal- og afstandskrav samt begrænsninger forbundet med turisternes muligheder for at krydse de danske grænser. Restriktionerne er stadig mange for oplevelseserhvervets virksomheder, og de tager hver deres bid af vores gæsteskare og ligger en dæmper på efterspørgslen. Og hvis der er noget, virksomhederne har brug for lige nu, så er det gæster, for coronakrisen har været dyr, og vejen tilbage til normalitet bliver lang.
Ærlige, klare svar og en simpel plan er ikke for meget at forlange. Lige nu sidder virksomhederne ved rattet i bilen, men de er ikke alene om at styre, og det er urimelige betingelser at drive forretning på.
Virksomhederne har fået en trappe for udfasning af forsamlingsforbuddet. Det er håndgribeligt. Det kan vi og vores gæster planlægge efter. På samme vis efterlyser vi en slutdato for de øvrige bånd, der er lagt på både virksomhedernes handlemuligheder og forretningsgrundlag.
Den nye normal
Når alle danskere er tilbudt en vaccine, og den sidste forlader vaccinationsstedet med andet stik i skulderen, så bør døren åbne til en virkelighed uden en eneste politisk restriktion, der begrænser individet eller vores erhvervsliv.
Men vi mangler klare politiske meldinger, der tydeliggør, at det er det fælles mål og hvordan vi kommer derhen. Corona kommer ikke til at gå helt væk, og det er givet, at vi skal lære at leve med denne risiko for smitte, såvel som vi har lært at leve med en lang række andre risiko-elementer i livet. Vi kan ikke blive ved med at bekæmpe noget, der ikke kommer til at forsvinde helt. Det er for omkostningstungt for både statskassen og for virksomhederne.
Derfor skal vi hurtigst muligt få ryddet op i restriktionerne. Der er styr på smitten. Erhvervet genåbnede sidste år uden en vækst i smittetallene, og nu har vi fået pålagt et Coronapas oven i. En stor del af befolkningen er tilmed blevet vaccinerede.
Virksomhederne kan ikke blive ved med at være underlagt restriktioner. De skal væk. Og hellere i dag end i morgen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA satte fokus på arbejdsmiljø på TV2 News
21-12-2025
-
HORESTA Play: Sovino Brands deler erfaringer med at optimere betalingsløsning
21-12-2025
-
Restaurationsbranchen viser styrke i 2025 trods pres på økonomien
21-12-2025
-
Beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen bygger videre på stærk fremgang
21-12-2025
PRESSEKLIP
-
Events uden bøvl: Nye regler letter vejen for udenlandsk arbejdskraft
19-12-2025
-
Lars Larsen Group planlægger nyt hotel
19-12-2025
-
Turismeforsker: 2025 var stabilt – 2026 kræver nytænkning og balance
19-12-2025
-
Arp-Hansen udskyder overtagelse af Brøndums Hotel
19-12-2025
-
Ny lukkelov skal styrke turismen i mindre byer
19-12-2025
-
Internationalt: Atari lancerer gaming-hotel
19-12-2025
-
Airbnb får millionbøde i Spanien for ulovlige boligannoncer
19-12-2025